Vi har en helt gratis intervention, som tilsyneladende kan halvere blodtrykspatienters risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og hjertesvigt. Det har vi vidst siden 2011, men vi har ikke gjort meget ved det. Hvorfor ikke? - spørger blogger Mats Lindberg.
Den måde, som vi måler blodtryk på, fører til komplikationer pga. både underbehandling og overbehandling, konkluderes det i en spændende statusartikel i Ugeskriftet. I stedet for almindelig måling udført af en sundhedsperson burde vi bruge hjemmeblodtryksmålinger eller fuldautomatisk klinikblodtryksmåling, hvorved et apparat automatisk foretager 5 blodtryksmålinger med 1-5 minutters interval, skriver de.
En retvisende blodtryksmåling er vigtig, men lige så vigtigt må det være, at vi anvender blodtryksmedicinerne hensigtsmæssigt. Der findes en masse vejledninger om anbefalede blodtryksmediciner, men spørgsmålet om, hvornår på døgnet blodtryksmedicinen bør tages, bliver ofte glemt.
Traditionelt gives blodtryksmedicin om morgenen, og af hensyn til compliance foretrækkes præparater, der kun doseres en gang dagligt. Det betyder, at rigtig mange blodtrykspatienter tager 1-4 blodtrykssænkende lægemidler om morgenen.
Faktaboks
Tilgængelig evidens tyder på, at det er en dårlig løsning. I 2011 publicerede spanske forskere et ikke-blindet klinisk forsøg, hvor 661 blodtrykspatienter med samtidig nyresygdom blev randomiseret til at tage enten al blodtryksmedicin om morgenen eller hele dosen af mindst et blodtrykspræparat til natten. Det primære endepunkt var ”kardiovaskulær sygdom og død” og bestod af død uanset årsag, myokardieinfarkt, angina pectoris, koronar revaskularisering, hjertesvigt, apopleksi/TCI og arteriel blodprop i ben eller øje.
De 661 patienter var ret almindelige blodtrykspatienter. De var i gennemsnit 60 år og havde et BMI på godt 30. Klinikblodtrykket var i snit 158/88, men ved døgnblodtryksmåling var dag-blodtrykket 137/81. S-kreatinin var i gennemsnit godt 100 og 15% havde proteinuri (>0,3 g/24h).
Efter 5,4 år var 3 gange flere ramt af det primære endepunkt i den gruppe, der tog al blodtryksmedicin om morgenen. Man kunne således reducere den kardiovaskulære risiko med næsten 70% blot ved at tage mindst et af blodtrykspræparaterne til natten!
At tage en blodtryksmedicin til natten reducerede de fleste sekundære endepunkter til en tredjedel. Det gjaldt kardiovaskulær død, myokardieinfarkt og hjertesvigt. Frekvensen af apopleksi var halveret. På trods af det beskedne antal patienter var forskellen statistisk signifikant for en række af de sekundære endepunkter.
At give mindst et blodtrykspræparat i fuld dosis til natten halverer tilsyneladende også risikoen for type 2-diabetes. Det har de samme forskere vist i et randomiseret forsøg, publiceret i 2016.
Her har vi således en intervention, som er helt gratis (et råd om at tage mindst en blodtryksmedicin i fuld dosis til natten), og som tilsyneladende kan halvere blodtrykspatienters risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og hjertesvigt. Det har vi vidst siden 2011, men vi har ikke gjort meget ved det. I den gældende vejledning fra Dansk Hypertensionsselskab nævnes f.eks. ikke et ord om dosering til natten.
Måske er problemet netop, at interventionen er gratis. Ingen medicinalfirmaer har udleveret reprints eller invitereret til konferencer om de spændende resultater. Ingen forsker har hidtil haft lysten og pengene til at gentage forsøget. Ingen ”ekspert ”har følt en trang til at gå direkte til massemedier med det revolutionerende fund, at blodtrykspatienter kan mindske deres risiko med 70% blot ved at tage blodtryksmedicinen til natten.
