MCS og kemi

I en statusartikel af Kolstad et al [1] og efterfølgende debatindlæg i dette tidsskrift har det været diskuteret, om multiple chemical sensitivity (MCS) skyldes kemiske påvirkninger eller er en funktionel lidelse. Bag diskussionen ligger det faktum, at ingen forklaringsmodeller for MCS er underbygget af håndfast evidens.

Den hidtidige forskning i kemisk påvirkning har bl.a. været plaget af vanskeligheder med at verificere, hvilke stoffer og hvilke doser der har været skadevoldende. De fleste undersøgelser bygger på patienternes egne udpegninger.

Det hævdes ofte, at MCS-patienter reagerer på koncentrationer langt under det niveau, der er skadeligt. Her må man imidlertid være opmærksom på, at der indtil for nylig kun har været meget begrænset information til rådighed om mange stoffers forekomst og effekt. I de senere år er der sket betydelige fremskridt med kortlægning af kemikaliedampe i nærmiljøet, og resultaterne har givet bekymring ud fra generelle miljøkriterier. Senest har Miljøstyrelsen udgivet en undersøgelse, der viser ganske betydelige belastninger i boligmiljøet [2].

Sammenhængen mellem effekter og forekomst af kemiske stoffer har også voldt problemer i almene indeklimastudier, men her har det vist sig, at flere kendte stoffer ved iltning omdannes til andre, meget kraftigere irritanter [3, 4]. Herved er der påvist effekter ved koncentrationer, der er realistiske i nærmiljøet, og en sensibilisering er fuldt realistisk som forklaring på MCS.

På indeklimaområdet bygger MCS-litteraturen på temmelig gamle referencer, fra en tid hvor man næppe havde forstillet sig mængden og karakteren af de stoffer, man i dag måler i nærmiljøet, og hvor man i øvrigt ikke kendte alle de skadevirkninger, vi kender i dag. De ovennævnte referencer er blot eksempler.

Med al respekt for det igangværende videncenter for MCS må man også konstatere, at den kemiske belastning kun indgår perifert i centerets forskningsprogram, og at centeret mangler netværksforbindelse med indeklimaforskningen [5].

Der er et stort behov for at få udforsket sammenhængen mellem MCS og kemisk belastning, og det er på tide, at resultaterne fra den moderne indeklimaforskning bliver inddraget. Det har betydning ikke blot for MCS-patienterne men sandelig også for forståelsen af, hvad der er god praksis for brug af kemi i vort nærmiljø.