Skip to main content

Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview Fog J.

Professor Elsebeth Lynge E-mail: elsebeth@pubhealth.ku.dk

1. nov. 2005
3 min.

Jeg studsede lidt, da jeg fik henvendelsen om at anmelde denne bog. Min hverdag som registerforsker ligger jo langt fra bogens emne. Men vi planlægger en undersøgelse af sygefravær, som også skal rumme kvalitative interview. Så jeg gik med glæde i gang med bogen i håb om at lære noget nyt. Kvalitative forskningsmetoder - og herunder det kvalitative forskningsinterview - vil typisk blive benyttet i studier, »hvor forskeren har indsamlet det empiriske materiale på livets egne betingelser«, hedder det i bogen. Jamen, dette gælder jo så sandelig også meget store dele af den kvantitative forsk-ning. Jeg kunne godt have ønsket mig en anvisning på, hvor det kvalitative forskningsinterview må betragtes som det bedste forskningsredskab.Bogen starter med det meget fornuftige budskab, at forskeren skal gøre sig sine »følelser klart«, inden hun giver sig i kast med kvalitative forskningsinterview. Fint nok, men der må vel være betydeligt mere, jeg skal gøre mig klart, inden jeg går i gang, f.eks. noget så banalt som, hvad det egentlig er for et emne, jeg ønsker at få belyst, hvor meget baggrundsviden jeg skal indhente, osv. Så jeg læser og læser for at komme til disse næste skridt, men bogen kommer ikke ud over rampen af de indledende følelsesmæssige og etiske overvejelser. Jeg bladrer lidt og ser nu, at der på bogens bagside står, at den »adskiller sig fra andre bøger om emnet ved at koncentrere sig om de psykologiske aspekter ved denne type interviewundersøgelser«. Jeg er altså gået galt i byen. Men selvfølgelig er det o.k. at skrive en bog om et snævert emne, selv om det så nok burde fremgå af titlen.Men giver bogen så et godt grundlag, hvad angår de følelsesmæssige, etiske og psykologiske aspekter af det kvalitative forskningsinterview? Bogen rummer bestemt mange gode overvejelser, men de er meget fokuseret på selve interviewsituationen. Jeg mangler overblikket. F.eks. beskriver forfatteren, hvordan forskeren efter interviewet bearbejder sit materiale, der i eksemplet handler om »vold mod kvinder«, hvor hun skal tage stilling til, om »et fænomen som trusler og telefonterror hører med«. Jamen, det burde hun da i respekt for kvinden - efter min mening - så sandelig have taget stilling til inden interviewet.Forfatteren siger, at »det af flere grunde er betænkeligt at overføre psykoterapeutiske måder at tænke, tale og forholde sig på til (forsknings)interviewet«. Det kan vi vel alle være enige i, da sigtet med de to samtaler er helt forskelligt. Alligevel virker det på mig, som om bogen er struktureret af tankesættet fra den terapeutiske samtale. Hvor er erfaringerne fra den ansvarsbevidste journalistik henne? Det er vel et langt mere relevant tankesæt for det kvalitative forskningsinterview.

København: Akademisk Forlag, 2004.

272 sider. Pris: 299 kr.

ISBN 87-500-3837-0