Jeg var så spændt, da Ugeskrift for Læger 5.4.2021 udgav et særtillæg om alkohols skadelige virkninger. Og der var bestemt mange interessante artikler at læse om emnet.

Men et emne var fraværende – og det var problematikken om medfødte alkoholskader hos børn og unge i Danmark og det livslange handicap, som disse mennesker har.

Efter at have fulgt børn og unge eksponerede for alkohol i fosterlivet gennem mere end ti år, har det virkelig været tankevækkende at erfare, hvor skadede disse børn er på flere områder.

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og giver varierende grader af hjerneskade ofte ledsaget af sanseintegrationsvanskeligheder og karakteristiske ansigtstræk og eventuelt væksthæmning og hjertemisdannelser. Ved kognitive undersøgelser ses allerede i småbørnsalderen ofte problemer med øje-hånd-koordination og udfordringer i forhold til hukommelse og geometri. En del små børn har kaotisk søvnmønster og generel dårlig trivsel inklusive ringe mundmotorik. Sanseintegrationsvanskeligheder kræver ergoterapeutisk udredning og kan på visse måder minde om ADHD-lignende adfærd.

De kognitive vanskeligheder bliver tiltagende med barnets alder, og en del af børnene i mit ambulatorium får før skolestart diagnosen FASD/FAS (foetal alcohol spectrum disorder/føtalt alkohol syndrom) og mental retardering med IQ på under 70 og et dagligdagsfunktionsniveau vurderet i både hjemmet og barnets børnehave på ca. 60% af forventet niveau for alderen.

Det lykkes at få en del af disse børn visiteret til specialklasse før skolestart. Desværre oplever en del af børnene ofte mange nederlag i skolen, og rette skoleplacering bliver nogle gange forsinket. Eller lykkes slet ikke. Nogle kommuner har ringe skole tilbud til disse børn. Børnenes kognitive vanskeligheder tiltager som regel op gennem skoleforløbet i takt med, at kravene til abstrakt tænkning øges, hvilket barnet ikke kan honorere.

Medfødte alkoholskader lader fortsat til at være et tabubelagt emne i Danmark, og der er særdeles mangelfuld viden herom i både sundhedsvæsenet og de sociale systemer. I lande, vi ellers gerne vil sammenligne os med – USA, Canada, UK, Tyskland, Australien etc. – er der en ganske anden opmærksomhed på denne diagnose, som formentlig er den hyppigste årsag til mental retardering i den vestlige verden. Kollegaer i disse lande har undersøgt hyppigheden, og deres estimater er på 2-5% af en børneårgang. Hvis man søger på PubMed: »FASD and children«, får man umiddelbart mere end 2.000 artikler.

Der mangler et endog meget stort oplysnings- og informationsarbejde om dette vigtige emne i Danmark på mange niveauer i samfundet: skoler, ungdomsuddannelser, socialrådgivere, alkoholbehandlingscentre, praktiserende læger, sundhedsplejersker etc.

I forbindelse med den varslede reform vedrørende anbringelser og tvangsbortadoptioner af børn umiddelbart efter fødslen løber det mig koldt ned ad ryggen. En del af disse børn vil helt sikkert have en medfødt alkoholskade, men vil viden og oplysning om alkoholeksponering i fosterlivet følge med barnet, så det kan blive tilbudt relevant ambulant opfølgning, støtte og hjælp samt korrekt diagnose? Det må man inderligt håbe, for det modsatte vil være næsten ubærligt for forældrene, som vil famle i blinde efter en diagnose og forklaring på barnets vanskeligheder og livslange handicap.