Medicin mod Alzheimer virker ikke

I en statusartikel om Alzheimers sygdom skriver Peter Høgh, at det er påvist i flere Cochranereviews, at acetylkolinesterasehæmmere er effektive [1].

Disse Cochranereviews viser, at medicinen ikke har nogen klinisk relevant effekt. De minimale effekter, der er set i de placebokontrollerede forsøg, kan skyldes, at forsøgene ikke har været ordentligt blindet pga. medicinens mærkbare bivirkninger. Høgh citerer tre Cochranereviews af Birks og et af Olin & Schneider. Det rækker at diskutere to af dem [2, 3]. Effekten af donepezil, galantamin og rivastigmin på den kognitive funktion var kun 2,7 point [2] på en 70-punktsskala, og den var 3,3 for galantamin [3], hvilket er mindre end de fire point, som den amerikanske sundhedsstyrelse anser for at være den minimalt relevante kliniske ændring [4].

I et stort forsøg, som i modsætning til næsten alle andre forsøg ikke var firmasponsoreret, og som løb i lang tid, deltog 565 patienter med mild til moderat Alzheimers sygdom, som enten fik donepezil eller placebo [5]. Der var ingen meningsfuld effekt overhovedet. Resultaterne var de samme efter tre år for begge grupper med hensyn til institutionsanbringelse, progression af handikappet samt adfærdsmæssige og psykologiske symptomer.

Disse resultater stemmer meget dårligt overens med Høghs udtalelser, at præparaterne ”udviser effekt på kognition, ADL-funktioner og neuropsykiatriske symptomer, således at symptomer og funktionstab udsættes i minimum 6-12 måneder”, og at de skulle være ”særligt effektive hos patienter, der er i let-moderat sygdomsfase” [1].

Efter min opfattelse burde disse præparater slet ikke bruges. De virker ikke på demensen, og de har udtalte og generende bivirkninger. For donepezil er de mest almindelige: kvalme og opkastninger, diarré, søvnbesvær, muskelkramper, træthed og manglende appetit. Det er vel ikke lige det, ældre med demens har behov for at opleve?