Medicinalindustriens »tilbud« til praksissektorens hjælpepersonale

Stadig flere praktiserende læger fravælger medicinalindustriens skrivelser og besøg.

Et industrielt modtræk ser ud til at være henvendelser direkte til praksispersonalet uden om arbejdsgiveren - den praktiserende læge. Vi har måttet betale for en hel del sygeplejersketimer, hvor et sikkert velmenende og altruistisk medicinalfirma har undervist vort personale om rygestop, astma, adipositas m.m., mens vi savnede deres assistance i klinikken.

Kan vi ikke bare sige nej? Jo, hvis vi fik lejlighed til det!

Men, hvis de søde damer fra industrien dukker uanmeldt op og henvender sig direkte til praksispersonalet, er løbet i noget omfang allerede kørt.

At bede industrien henvende sig til praksis ved direkte kontakt til den praktiserende læge har næppe effekt.

Det foreslås derfor, at henvendelser fra medicinalindustrien til praksispersonale uden om den virksomhedsansvarlige praktiserende læge principielt afvises som grundlag som samtaleemne mellem læge og praksispersonale.

Hvis industrien har lyst til at bidrage til at øge vidensniveauet i almen praksis, kan den rette henvendelse til den praktiserende læge eller dennes faglige forum og få et arrangement i stand i et samarbejde, der tager udgangspunkt i lægens og hans personales uddannelsesbehov, og ikke industriens ønske om at levere et budskab.