Medicinoplysningernes troværdighed

I Ugeskr Læger 2006;168:1307-10 er resultaterne af en undersøgelse vedrørende uoverensstemmelser mellem medicinoplysninger fra patienter og egen læge offentliggjort. Det er glædeligt, at der er sat fokus på disse uoverensstemmelser. Afdelingslæge Frank Nielsen og klinisk farmaceut Charlotte Olesen, Medicinsk Visitations Afsnit, Horsens Sygehus, genkender disse uoverensstemmelser fra eget arbejde.

Det er også vores erfaring, at tingene er meget komplicerede. Igennem ca. to år har vi dagligt gennemgået 10-12 patienters medicinoplysninger. Vi kan bekræfte, at antallet af uoverensstemmelser er på niveau med det, der er angivet i undersøgelsen »Uoverensstemmelser mellem medicinoplysninger fra patienter og egen læge«.

Det kan ikke undre, at det er svært at have styr på patientmedicineringen med så mange personer, som er involveret i denne. Af aktører kan nævnes: egen praktiserende læge, hospitalslæger på sengeafdeling og ambulatorier, praktiserende speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på sygehuse og i primærsektoren, apotekspersonale (dosispakning) og patienten selv, eventuelt bistået af pårørende.

Af medicinlister i sundhedssystemet kan f.eks. nævnes: medicinlister, som patienten får med fra sengeafdelingen ved udskrivelse, medicinliste i epikrise, medicinliste fra hjemmeplejen, medicinliste fra dosisdispensering fra apoteket samt »medicinliste« i form af aktuelle medicinæsker med dosis angivet på etiketten.

Vores erfaringer siger os, at der er uoverensstemmelser mellem alle disse lister, og at alle disse lister må tages med forbehold. Alle tilgængelige lister kan dog anvendes til at få sammensat det mest sandsynlige billede af patienten medicinstatus.

I hjemmeplejen findes et utal af forskelligt udformede lister, hvilket vanskeliggør brugen af dem. Disse lister kan til tider virke lige så upålidelige som egen læges hhv. patientens oplysninger. Der hvor hjemmesygeplejersken administrere medicinen, må man antage, at det med stor sandsynlighed er den medicin, som er nævnt på disse lister, som patienten aktuelt indtager.

Medicinlister fra dosisdispensering bør også give et rimelig overblik over, hvad patienten indtager af medicin. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke al medicin dosisdispenseres, hvorfor listen ikke er fyldestgørende. Oplysninger om medicin, der ikke dosisdispenseres, skal findes andre steder.

Den personlige elektroniske medicinprofil (PEM'en) fremhæves af professor Jesper Hallas i lederen »Medicinoplysningernes troværdighed« i Ugeskr Læger 2006;168;1305 som det bedste bud på en løsning i øjeblikket. Som PEM er bygget op i dag, skal man være opmærksom på, at det kun er receptpligtig medicin, der fremgår. Håndkøbsmedicin, evt. forsøgsmedicin eller medicin udleveret fra sygehuset, fremgår ikke af listen. Det fremgår ikke, hvis medicinen er seponeret, samt hvis der er ændret i dosis, siden recepten er ekspederet. PEM må derfor ikke, som den fungerer i dag, opfattes som den endelige løsning, der giver det sande billede af medicinstatus for patienterne. PEM kan anvendes som atter en brik i det store puslespil.

Vi kan ikke tilslutte os forslaget om at indføre en vandrejournal. En vandrejournal vil kun fungere, hvis alle aktører anvender denne, hvilket vi vurderer ikke er realistisk.

Et elektronisk system i stil med PEM, som alle aktører både i primær og sekundær sektor er forpligtede til at anvende ved ordination, administration og løbende ændringer, må være den ideelle løsning.

Et sådant system vil også gavne gruppen af patienter, som ikke selv kan bidrage til medicinanamnese.

Før et sådant system eventuel udvikles, kan vi anbefale, at der ses på nuværende systemer. Ved udskrivelse af patienter skal der foreligge en epikrise med opdateret medicinliste. Når egen læge modtager epikrisen, bør medicinlisten fra epikrisen automatisk komme ind i egen læges edb-program, som en opdateret medicinliste. Dette for at sikre, at egen læge har den opdaterede liste samlet et sted, og at denne ikke kun fremgår af epikrisen.