Lønnen er for lav, og arbejdsvilkårene er for dårlige for studenterforskere. Det handler ikke kun om arbejdsvilkår – det handler om kvaliteten af og interessen for prægraduat forskning og vores fælles fremtidige sundhedsvæsen.
Er løn og arbejdsrettigheder for studenterforskere tilstrækkelige i Danmark anno 2024? Sådan spurgte Zubair Mojadeddi, Milan Mohammad og Jacob Rosenberg i Ugeskrift for Læger i februar. Svaret er nej: Lønnen er for lav, og arbejdsvilkårene er for dårlige. De trænger til en opdatering, og Panums Ungdomsforsker Forening (PUFF), Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) og MedicinerRådet på Københavns Universitet (MR) har arbejdet på det siden sidste år.
Kun halvdelen af de medicinstuderende får løn for deres forskningsarbejde. De, som får løn og arbejder fuld tid, bliver oftest honoreret med et skolarstipendie på 10.000 kr. før skat. Det svarer til en timeløn på 62,50 kr. – altså mindre end hvis du sidder i kassen i et supermarked som 16-årig. Derfor er det heller ikke underligt, at der fra 2019 og frem til 2023 er sket en tredobling i andelen af studerende, der oplever honoreringen som studenterforsker som uretfærdigt. Det er et problem. Det betyder, at ikke alle studerende har råd til at arbejde med forskning, og de fleste er nødsaget til at arbejde et andet sted ved siden af deres fuldtidsforskning. Det går ud over forskningskvaliteten. Derudover risikerer vi, at dygtige studerende fravælger forskningen til fordel for bedre lønnet arbejde såsom sygeplejevikar eller lægevikar, hvor timelønnen er hhv. 164,84 kr. og 186,53 kr. – og så kommer pension, ferie og tillæg oveni.
Det er ikke kun lønnen, som trænger til at blive opdateret. Vi ved, at 30% af de studerende har en arbejdsuge over 40 timer i deres forskningsjob, og 92% fortsætter med at arbejde ulønnet efter deres fuldtidsforskning egentlig er stoppet (såkaldte »interessetimer«). Derudover er der ingen regler for ferie, sygdom, barsel eller opsigelse. Nogle steder arbejder de studerende endda, uden at arbejdsgiveren har tegnet en forsikring.
Der er altså ingen tvivl om, at vilkår for medicinske studenterforskere trænger til en opdatering. Vi forventer, at vi ved at sikre forsvarlige og retfærdige vilkår kan øge bæredygtigheden af, kvaliteten af og interessen for forskning samt mindske den sociale ulighed i studenterforskning til gavn for både de studerende og forskningsinstitution.
Spørgsmålet er så, hvorfor der ikke er nogen, der har gjort det tidligere? Svaret er simpelt: Der er ikke én ansvarlig myndighed. Studenterforskning foregår på tværs af studiet, fritid, arbejde, hospitaler, fonde og landsdele – og ansvaret flyder tilsvarende mellem alle involverede parter. Selvom alle parter er interesserede i god forskning, er der altså ikke nogen, som har taget ansvaret for at starte dialogen.
Derfor har PUFF, FADL og MR startet et samarbejde, som står i spidsen for netop den dialog. PUFF kender oplevelserne hos studenterforskere og samarbejdet med forskningsafdelingerne, FADL har 70 års erfaring med studerendes arbejdsvilkår, og MR har studenterrettigheder øverst på deres politiske dagsorden. Medicinske studenterforskere findes ikke kun i København, og derfor bakkes arbejdet op af Selskab for Medicinsk Studenterforskning (Aarhus Universitet), Sundhedsvidenskabelige Studenterforskere (Syddansk Universitet) og StudenterForskning Aalborg (Aalborg Universitet). Sammen repræsenterer vi ca. 10.000 studerende og altså alle fremtidens læger.
Der er stadigvæk ikke én ansvarlig myndighed, men vi har påtaget os ansvaret for at føre dialogen. Det handler ikke kun om arbejdsvilkår – det handler om kvaliteten af og interessen for prægraduat forskning og vores alle sammens fremtidige sundhedsvæsen. Vi er allerede i kontakt med flere store fonde og andre relevante parter, og vi glæder os til at fortsætte dialogen, så vi sammen kan sikre den medicinske studenterforskning i fremtiden.
