Medicinstudiet bør følge med stigende globalisering af lægegerningen

Som læge er det i dag ikke muligt at ignorere verden uden for hospitalet eller uden for landets grænser. Det er bredt accepteret, at sygdom og sundhed i høj grad bestemmes af samfundsmæssige årsager, og med stigende globalisering vil en dansk læge utallige gange i løbet af sin karriere stå over for patienter eller problemstillinger, der nødvendiggør en bredere forståelse af internationale forhold. I flere lande har man taget konsekvensen af udviklingen og har inkluderet undervisning i global sundhed i den medicinske uddannelse. Derfor forekommer manglen på tilbud af uddannelse i global sundhed for danske medicinstuderende så meget desto mere udtalt. Som læge har man en etisk pligt til at holde sig informeret om forhold, der kan spille ind i behandlingen af ens patienter. Danske politikere og embedsmænd, der står for at tilrettelægge den danske lægevidenskabelige uddannelse, har derfor en pligt til at sørge for, at danske medicinstuderende som et minimum har samme muligheder for at tilegne sig viden og forståelse af problemstillinger i global sundhed som kolleger i andre lande. Andre steder i Europa har medicinstuderende selv spillet en afgørende rolle i tilrettelæggelsen af kurser i global sundhed. Lad derfor dette være en opfordring til dekanerne ved de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter om i samarbejde med studerende og undervisere at møde udfordringen om at skabe mere tidssvarende uddannelser i lægevidenskab, der på bedste vis forbereder fremtidens studerende på lægegerningen i en globaliseret verden.

En bred disciplin

Ifølge »Global Health Education Group«, der er en sammenslutning af medicinstuderende fra Europa, der arbejder for større udbredelse af uddannelse i global sundhed, dækker begrebet over en bred disciplin, der udvikler studerendes forståelse af lokale, nationale og internationale faktorer, der påvirker sundhed og sundhedsydelser. Som eksempler på sådanne faktorer kan nævnes fattigdom, gæld, menneskerettigheder, globalisering, finansiering af sundhedsydelser, voldelige konflikter, hungersnød og forurening [1].

Globalisering ændrer strukturen af samfundet og de processer hvorved beslutninger, der vedrører sundhedsydelser, tages. Således har nye strømninger i sundhedsøkonomi og hensyn til økonomiske interesser siden 1990'erne øget fokus på brugerbetaling og privatisering af sundhedsydelser, hvilket påvirker lande fra såvel den nordlige som den sydlige del af kloden [2]. Globalisering medfører, at beslutninger taget på internationalt plan kan påvirke adgangen til sundhedsydelser på lokalt plan, som det for eksempel er tilfældet med aftalen om handel i tjenesteydelser (General Agreement on Trade in Services) vedtaget i Verdenshandelsorganisationen [3], og globalisering øger folkebevægelser over grænser - såvel i form af flygtninge som økonomiske immigranter [4]. En mere multietnisk sammensætning af patientgruppen i Danmark fordrer større kulturel forståelse blandt sundhedspersonalet, og mængden af patienter med traumatiske oplevelser i bagagen fra voldelige konflikter og tortur er steget de sidste årtier [5].

De øgede bevægelser af arbejdere betyder, at chancen, for at danske medicinstuderende kommer til at arbejde i udlandet er større, og en mere målrettet rekrutteringspolitik fra dansk side kan desuden komme til at betyde, at danske læger får mange udenlandske kolleger. Dette har ikke kun betydning for mængden af færdiguddannede læger i Danmark. Det har ligeledes betydning for sundhedsydelser i de fattige lande, hvorfra vi rekrutterer sundhedspersonale [6], og de danske læger, der vælger at rejse ud, får behov for en bredere forståelse af sundhed end den, der uddannes i på de sundhedsvidenskabelige fakulteter i dag [1]. Endelig er sammenhængen mellem fattigdom og underudvikling og sygdom veletableret. Den samfundsøkonomiske betydning af en sund befolkning blev fastslået i 2001 af Jeffrey Sachs i en kommission for Verdenssundhedsorganisationen om makroøkonomi og sundhed [7], og det er ligeledes en betragtning, der ligger til grund for konklusioner bag såvel 2015-målene [8], Tony Blairs Afrikakommission [8] og en ny kommission under Verdenssundhedsorganisationen om sociale faktorer og sundhed [9]. På trods af den rolle, fattigdom også spiller for sygdom i vores del af verden, fylder dette så forsvindende lidt i den lægevidenskabelige uddannelse, at de fleste danske medicinstuderende når at blive læger uden at opdage det.

Undervisning i global sundhed i udlandet

Kraftigt ansporet af medicinstuderende har en række europæiske lande taget konsekvensen af udviklingen og udbudt uddannelse i global sundhed til medicinstuderende på enten frivillig eller obligatorisk basis. De bedste tilbud i global sundhed findes i England, hvor både University of Leeds [10] og University College London [11] udbyder etårige bacheloruddannelser for medicinstuderende i global sundhed. Andre engelske universiteter udbyder i stigende grad korte valgfri moduler i emner inden for global sundhed til deres studerende [10]. I Holland har efterhånden en række universiteter valgt at udbyde et kursus i sundhed og voldelige konflikter [12], og selv vores skandinaviske naboer udbyder kurser strækkende sig fra et to ugers kursus i Norge i sundhed og voldelige konflikter til to måneder lange kurser i Finland [10] og Sverige [13], der kombinerer kliniske ophold i et tredjeverdensland med et 4-6 uger langt teoretisk kursus. Blandt studerende og undervisere er der ingen tvivl om populariteten af disse kurser. Kurset ved Karolinska Instituttet i Stockholm er det mest overtegnede kursus i hele landet, og evalueringer af kurserne i England er meget positive [11, 14]. En spørgeskemaundersøgelse af medicinstuderende i Newcastle viste, at mere end 50% af studerende ønskede, at undervisning i global sundhed var en del af curriculum på lægevidenskab, og mere end 60% ønskede, at kurser i global sundhed skulle udbydes som valgfri tilbud [14]. Ligeledes er der en række universiteter i USA og Canada, der med stor succes har udbudt kurser i global sundhed [10, 12].

Global sundhed skal på det danske medicinske curriculum

I Danmark har Københavns Universitet, takket være en indsats fra medicinstuderende fra IMCC (International Medical Cooperation Committee) og fremsynede undervisere ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, i en årrække udbudt et valgfrit fire ugers kursus i tropemedicin og international sundhed. Kurset er meget populært og har mere end 100 deltagere i år, men da kurset tjener som forberedelse på udsendelse med IMCC eller Læger uden Grænser, optager gennemgang af tropesygdomme en stor del af tiden på kurset. Det levner ikke meget plads til at se på bredere samfundsmæssige forhold og sundhed trods et ønske herom fra såvel arrangører som deltagere. Ud over et sommerkursus i medicinsk etik ligeledes arrangeret af IMCC, har danske medicinstuderende ikke anden mulighed for at modtage uddannelse i global sundhed. Der er derfor ingen tvivl om, at der bør gøres en indsats for at øge tilbuddene, hvis den danske lægevidenskabelige uddannelse skal forts ætte med at være på et niveau, der kan sammenlignes med udlandet.

Principielt bør uddannelse i global sundhed udbydes som en fast del af det medicinske curriculum ved alle tre sundhedsvidenskabelige fakulteter. Frivillig undervisning kan være et nødvendigt alternativ, men indebærer en fare for at »prædike for de allerede omvendte«, da erfaringen viser, at sådanne kurser har en indbygget selvselekterende mekanisme [13]. Det kan derfor nemt ende med, at de, der har mest behov for et kursus i global sundhed, aldrig får det. Under alle omstændigheder bør der ikke være tvivl om, at der er en katastrofal mangel på undervisning i global sundhed for danske medicinstuderende. Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet har for nylig fået en skuffende bedømmelse af en international undersøgelse af kvaliteten af universiteter [15]. Et øget tilbud om undervisning i global sundhed ville være et skridt på vejen til at forbedre den medicinske uddannelse og sikre dens samfundsmæssige og internationale relevans. På baggrund af studerendes erfaringer fra andre lande ønsker IMCC at tage udfordringen op, og vi håber, at dekanerne fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark vil se de studerendes initiativ som en opfordring til, at vi sammen kan skabe en mere tidssvarende uddannelse for fremtidens læger og et fælles forum for global sundhed for såvel fagligt personale som studerende.