Skip to main content

Memento Mori - et liv med kant

Preben Kok, sygehuspræst

11. jan. 2013
3 min.

Så du fjernsyn i torsdags?

DR1 sender her i januar 2013 en serie på fem udsendelser med Anders Lund Madsen. I den bedste sendetid. Serien hedder »Du skal dø«.

Det kan være et tegn i tiden, at en serie kan sendes med den titel. Hvis det hænger sådan sammen, er det værd at lægge mærke til for os, som er beskæftiget med menneskelivet under overfladen, for så er det udtryk for en ny holdning til livet.

DR1 har tidligere beskæftiget sig med døden. For nogle år siden kunne vi sammen med Anders Agger følge »Sømanden og juristen« på Ankerfjord Hospice i Hvide Sande. Det er således ikke nyt, at døden er tema i en tv-serie; men det er udtryk for en ny realisme, at seriens titel er »Du skal dø«. Titlen er ikke blot en invitation til at se ind i denne del af tilværelsen; men snarere en påtrængende oplysning om en realitet, som vi ikke har været vant til at blive konfronteret med de sidste årtier.

Inden DR vælger den foruroligende realistiske titel, er det selvfølgelig undersøgt, om seerne vil blive skræmte af sprogbrugen. Ledelsen må åbenbart tro på, at befolkningen nu er parate til at modtage budskabet: »Du skal dø« gennem Anders Lund Madsen - og jeg tror, at den danske befolkning er parat. Flere andre tegn i tiden tyder på, at årtiers fortrængning af magtesløshed - og dermed døden - er ved at blive ophævet (jf. Ugeskr Læger nr. 39, 2012).

Den aktuelle tv-serie bringer samme budskab, som man i gamle dage kunne læse på nogle bindingsværkhuse, når der i træværket var indhugget MM - forkortelsen for »Memento Mori« - »Husk at du skal dø«. For dem, der ikke kunne latin, blev budskabet gjort tydeligt ved, at man på mange gårde havde ligtøj liggende - også til børn. Dengang havde livet en kant, som man var nødt til at forholde sig realistisk til.

I de sidste årtier har vi med mantraet »alt kan blive bedre« i vid udstrækning ladet som om, at døden kun var uundgåelig, når lægerne ikke var dygtige nok. Denne mangel på realisme har gjort livet grænseløst - og dermed i mere end én forstand uden kant. Det bliver spændende at se, om tv-serien »Du skal dø« er et tegn på en genvunden realisme, og om den kan bringe nye kræfter i spil.

For at finde ud af det må vi professionelle hjælpere forsøge os som opdagelsesrejsende i almindeligt levet liv. Vi må prøve at lade dele af samtalerne med patienterne gå ad stier, vi ikke er vant til at benytte os af. Så vi får så meget som muligt med og gerne når helt ud til kanten - hvor livet pludselig bliver endnu mere mangfoldigt og deler sig i det, vi ved, og det, vi tror.