Mendelsk randomisering

Tak til Olsen & Thulstrup for artiklen om mendelsk randomisering [1]. Jeg tror i den forbindelse, at man eksplicit skal gøre opmærksom på - også i genetiske termer - at den epidemiologiske nytte af den bekrevne form for randomisering (med baggrund i de to mendelske love vedrørende hhv. segregation og fri rekombination) forudsætter en vis grad af polymorfi på de pågældende loci og samtidig vel helst kun to (slags) alleler med funktionelt forskellige genprodukter. Ved fund af en statistisk signifikant association mellem en bestemt genotype og en sygdoms(relateret) fænotype må man dernæst være opmærksom på, at association kan skyldes kob-lingsuligevægt mellem det observerede gen og et kausalt betydningsfuldt, men ukendt, gen på et andet locus; jf. forfatternes bemærkning om, at randomiseringen kun gælder gener, der ikke »ligger tæt på samme kromosom« (kobling begrænser som bekendt gyldigheden af Mendels 2. lov).

Det er en lidt pudsig formulering at »... Mendel ... ofte omtales som faderen til genforskning«. Inden for faget siger og skriver man slet og ret, at han var den, der grundlagde gene-tikken som videnskabelig disciplin - en anerkendelse han beklageligvis først fik posthumt. I øvrigt blot dette: Mendels dødsår var 1884 (ikke 1894), ærteslægtens navn skrives Pisum, fænotype er med æ, homocystin med c.

Indlægget har været forelagt Ane Marie Thulstrup, der ikke har kommentarer.