Skip to main content

»Menneske først, kristen så«

Stud.med. Müzeyyen Özgür, Syddansk Universitet. E-mail: muzeyyenkomurcu@hotmail.com

30. okt. 2006
1 min.

Hermed sendes svar på debatindlægget skrevet af Lene Kattrup i Ugeskr Læger 2006;168:3335.

Hvis mit tørklæde skulle gavne en patients helbred, ja »menneske først, kristen så«, som Grundtvig formulerer det så fint, så menneskeligt.

Hvad angår spørgsmålet, om vi følger alle Sharia-lovens bud eller ej. Først og fremmest er lige netop det her spørgsmål at skyde under bæltestedet. Vi bor i Danmark og lad os holde fast i det. Her er der ingen Sharia-love men demokratisk orienterede kvinder, der med selvbevidsthed har valgt at gå med tørklæde og gerne vil udføre lægegerningen som alle andre med alt, hvad der hører med. Og det er de selv samme kvinder, der tager afstand fra, at kvinder med tvang påduttes tørklæder eller bliver slået i/uden for ægteskab. Vold er ikke acceptabelt på nogen måder - og dermed har du svaret på dit spørgsmål.