Skip to main content

Mennesket i hjernen - en grundbog i neuropædagogik Fredens K.

Lektor Helge Dohn E-mail: dohn@hum.ku.dk

1. nov. 2005
3 min.

Biologiske, genetiske og neurologiske synspunkter spiller en ringe rolle som baggrund for forståelse af undervisning og indlæring blandt pædagogiske teoretikere og praktikere. Det er derfor nyttigt, at der nu melder sig en grundbog, der kan rette op på situationen.Hvad neuropædagogik er, fastlægges i bogens første kapitler: Neuropædagogik består af et samspil mellem pædagogik og neuropsykologi og bygger på viden om menneskehjernens måde at fungere på, men forfatteren udvider området, idet »den biologiske dimension kun (er) den ene halvdel af sandheden, den anden ligger uden for hovedet.«Bogen distancerer sig fra et naturvidenskabeligt syn, som opfattes som reduktionistisk, deterministisk og individuali-stisk, og opstiller som modpol et (social)konstruktivistisk syn, dvs. en pointering af at mennesker konstruerer identitet og erkendelse i en social og kulturel sammenhæng. Dette har sin berettigelse, men problemet er bl.a., at bogens argumentationsform selv virker reduktionistisk: synspunkter forenkles og indpasses i bastante skemaer. Den pædagogiske indsats over for hjerneskadede ses som elevcentreret, men valget af én model blandt de mange af denne type virker tilfældigt. De nyeste pædagogiske strømninger, der knyttes til ved den eksistentielle pædagogik, skal tilsyneladende med, men det står øjensynligt ikke klart, at denne retning netop repræsenterer det individualistiske udgangspunkt, som forfatteren tager afstand fra.

Bogens neurologiske dele udgør ca. 2 kapitel af 16 kapitler. Disse er velskrevne og instruktive. De øvrige kapitler behandler: hukommelse, sprog, opmærksomhed, perception, motivation, følelser. Det er positivt, at omtalen henviser til cases og til bagvedliggende neurologiske forhold, såsom lokalisation og funktion, men følgen af, at der tages så meget med, er, at emnebehandlingen bliver overfladisk og under-tiden antager karakter af uformidlede inddelinger; eksempelvis opregnes fem forskellige typer apraksi ledsaget af en kort forklaring. Nytten af sådanne oplysninger ville øges, hvis bogen indeholdt et emneindeks.

Desværre findes udeladelser, misforståelser og fejl: »Overføring« er et psykoanalytisk begreb, »overførsel« et pædagogisk, det er det, der skulle være anført. Det er uforståeligt, at der ikke henvises til Bartletts monografi om hukommelse fra 1932 under kognitive skemaer, eller at Goldstein og Scheeres undersøgelse om hjerneskade kun nævnes via sekundærkilde.

Fremstillingens dokumentationsniveau virker ujævnt. Større afsnit indeholder ikke referencer, eller der henvises til ikkespecificerede undersøgelser, til »forskning« andre steder findes mange, det virker tilfældigt. Referencer er anført usystematisk og indeholder fejl. Undertiden anføres udgivelsessted for bøger, andre gange ikke, efter kapitel 7 findes ni referencer, de tre findes ikke i teksten, i teksten citeres fra én reference, denne findes ikke i referencelisten, et forfatternavn staves forskelligt i tekst og referenceliste; på samme måde ved andre kapitler. Det må konstateres, at bogen næppe med rette vil kunne kaldes en grundbog, og at den usikkert formår at bygge bro mellem neurologi og pædagogik.

Århus: Systime, 2004.

160 sider. Pris: 200 kr.

ISBN 87-7675-004-3