Mesalazin har effekt ved Chrohns sygdom 2

Ferring markedsfører Pentasa (mesalazin) globalt (USA (Shire) og Japan (NisshinKyorin)) til behandling af colitis ulcerosa og Crohns sygdom (CD) og overvåger kontinuerligt evidensen for effekt og sikkerhed for at sikre en favorabel benefit/risk-ratio for patienterne.

Vi stiller os undrende over for Lars Kristian Munck (LKM)'s konklusion, som synes at være baseret på sparsom og selekteret dokumentation.

Evidensen for effekt af mesalazin til behandling af akut mild/moderat CD og til vedligeholdelsesbehandling af CD er omfattende og heterogen og overstiger langt det antal publikationer, der levnes plads til af Ugeskriftet i denne kommentar. Kliniske studier afspejler sygdommens heterogene natur.

Af Hanauer et al's metaanalyse [1] (studierne var sponsoreret af Marion Merrel Dow/Shire, USA, og publiceret på opfordring af Ferring) fremgår det, at 4 g Pentasa pr. dag medfører en markant reduktion af Crohn's disease activity index (CDAI) fra baseline på hhv. -63 og -83 point i intention-to-treat- respektive per-protokol-analysen (p = 0,04 og p = 0,02 i forhold til placebo, der var -45 respektive -58). Den gennemsnitlige reduktion i CDAI blandt Pentasa-behandlede patienter var relativt konsistent, i modsætning til placeboresponset. Effektresultaterne for subgrupper beskrives i erkendelse af, at CD omfatter et heterogent spektrum af kliniske manifestationer. Varierende placeboeffekt ved Crohn-studier er velkendt [2] med gennemsnitlige remissions- og responsrater på 18% (variation 0-50%).

I store studier [3, 4] og i Ferrings årlige bivirkningsoversigter er det vist, at Pentasa har bivirkninger på placeboniveau. Der er rapporteret om nyrepåvirkning, hvilket nødvendiggør regelmæssig monitorering af S-kreatinin. Mesalazin er evalueret i komparative studier til mild/moderat CD med placebo, kortikosteroider og antibiotika, og resultaterne viser konsistente remissionsrater på 40-55%.

Mesalazins favorable bivirkningsprofil støtter endvidere anvendelsen over længere tid hos patienter, som initialt har responderet på behandling, og patienterne undgår dermed steroid- eller immunosuppressivarelaterede bivirkninger. Disse synspunkter støttes i systematiske litteraturgennemgange, ekspertvurderinger og i retningslinjer [5].

Det er betænkeligt, at LKM anbefaler patienter, som i dag behandles med mesalazin, at seponere en behandling, som er effektiv for dem. Dette bør ses i lyset af, at der i øjeblikket ikke findes behandlingsalternativer med samme favorable udbytte/risiko-ratio som mesalazin.

Da der ikke er påvist markører, som a priori kan indikere, hvilke patienter der responderer på mesalazinbehandling, og udbytte/risiko-ratio er favorabel i forhold til andre behandlingsalternativer, synes det at være rimeligt, at anvende mesalazin som førstevalg ved mild til moderat CD og fortsætte dette til vedligeholdelsesbehandling, når patienten har effekt. Andre behandlinger med mindre favorable bivirkningsprofiler kan introduceres ved manglende effekt.

Interessekonflikt: Alle tre forfattere er ansat af Ferring Pharmaceuticals A/S.

En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.

SVAR: