Skip to main content

#MeToo: Lægers beretninger om sexisme

60 læger har anonymt fortalt om erfaringer med sexisme til hjemmesiden Uden Tavshedspligt. Gruppen bag hjemmesiden har skrevet denne kronik.

Anna Roe Rasmussen, reservelæge, MSc Health Policy, Planning and Financing, Gynækologisk og Obstetrik Afdeling, Herlev Hospital, anna.roe.rasmussen@gmail.com Charlotte Holm-Hansen, reservelæge, ph.d.-studerende, BørneUngeKlinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, charlotteholmhansen@gmail.com Maja Holt Højgaard, reservelæge, Karkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet, tidl. regionsrådsmedlem, maja@holthoejgaard.dk Helle B. Krogh, reservelæge, Psykiatrisk Center København, hellebkrogh@gmail.com Frederikke Kjerulff Madsen, prægraduat studerende, Gynækologisk Obstetrisk Forskningsenhed, Syddansk Universitet, frederikke@kjerulffmadsen.dk

6. mar. 2018
06 min

Efter at mere end 10.000 svenske og 3.000 norske læger har skrevet under på, at de ønsker et opgør med sexisme inden for lægefaget, er det oplagt at undersøge, om de samme problemer med sexisme og sexchikane gør sig gældende i Danmark [1, 2]. På trods af, at #Metoo-bevægelsen ikke har haft samme effekt eller betydning i Danmark som i vores nabolande, er der alligevel mere end 60 mandlige og kvindelige læger, der har afleveret deres anonyme vidneberetninger om alt fra sexisme og sexchikane til kønsdiskrimination og voldtægt.

 

Beretningerne er indsamlet gennem de seneste to måneder af et projekt under navnet Uden Tavshedspligt [3, 4]. Et projekt, der er inspireret af den svenske og norske bevægelse UtanTystnadsplikt og UtenTaushetsplikt, som har kunnet dele lignende beretninger og har stået bag underskriftindsamlingerne.

 

Du skulle beholde din normale hårfarve.

 

Her er blot et uddrag af nogle af historierne, som er indsamlet igennem projektet.

 

»Jeg har oplevet en overlæge først holde sin hånd over min hånd på musen. Da jeg trækker den til mig, tager han hånden under bordet på mit lår«.

 

»... Kirurgen (red.) laver så en tegning på en serviet, viser mig den og spørger: 'Hvilken slags brystvorte har du?' Han har tegnet to forskellige. Jeg er noget paf, men peger på den ene, hvorefter han siger: 'De er også de bedste at slikke'«.

 

»For 20 år siden oplevede jeg fuldbyrdet voldtægt fra min ph.d.-vejleder. Jeg var ved at subspecialisere mig i et speciale så lille, at alle kendte alle. Han truede med at stoppe min karriere. Da jeg fortalte det til den ledende overlæge på afdelingen, sagde han, at han allerede vidste, at den pågældende overlæge opførte sig upassende, og at det nemmeste og bedste for alle parter ville være, at jeg skiftede uddannelsessted. At jeg ville blive stemplet i hele landet hvis jeg anmeldte ham«.

 

»'Du skulle beholde din normale hårfarve, det er mere sexet sådan'. Jeg har primært talt udenom, når jeg er blevet lagt an på. Problemet er magtforholdet, og at det er åbenlyst ugengældt og uønsket«.

 

»Jeg er blevet udelukket fra dele af klinisk ophold i gynækologi/ obstetrik på grund af mit køn. Ikke fordi jeg var studerende, men fordi jeg var mand«.

 

»Jeg har oplevet en bagvagt, som kyssede mig (og andre) på halsen. Helt uden advarsel eller invitation«.

 

»Igennem min KBU oplevede jeg adskillige tilnærmelser fra min tutorlæge, både mundtlige, fysiske og skriftlige. Det stod på i flere måneder. Han var næsten 20 år ældre end mig, og det var ham, der skulle godkende min KBU og derved min ret til selvstændigt virke«.

 

»Jeg fik et klask på numsen af en kvindelig sygeplejerske. Hun var

ikke overordnet, men det var enormt utidigt. Jeg sagde intet, da jeg

ikke ville skabe dårlig stemning«.

 

»Under et kirurgisk ophold på studiet var jeg med til en operation, hvor den mandlige kirurg sagde med høj skinger stemme, som imiterede han en kvinde: 'Ja, det er jo bare, fordi jeg gerne vil anerkendes'. Da den kvindelige kirurg spurgte, hvad han mente, svarede han: 'Det er jo bare sådan noget hysterisk kvindepjat'. Jeg kiggede mig rundt på operationsstuen, hvor vi vel var i omegnen af 10 sundhedsprofessionelle; operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker, anæstesiologen, den anden operatør og jeg selv, som var medicinstuderende. Han var den eneste mand på stuen«.

 

»... Ved et andet tilfælde i klinikken havde jeg fulgtes med en kollega i ambulatoriet. Vi sad og spiste frokost. Jeg spurgte ham, hvad der var på programmet om eftermiddagen. Han svarede: 'Nu skal jeg vise dig …' og begyndte at knappe sine bukser op. 'Hø, hø, hø' …«

 

Et fællestræk for flere af beretningerne er, at de primært kommer fra kvinder, der har været udsat for krænkende oplevelser enten som studerende eller tidligt i deres karriere af en senior kollega eller leder. Episoderne har i flere tilfælde fundet sted på kirurgiske afdelinger, mens de har været ansat i KBU eller i en anden uddannelsesstilling, hvor de har været afhængige af at få stillingen godkendt. Krænkelserne er sket på et tidspunkt i deres liv, som er kendetegnet ved, at de var i gang at starte karriere og derfor nødigt ville skabe sig et dårlig ry, som værende hende den snerpede eller endnu værre hende, der ikke taler sandt. Beretningerne tegner også et billede af, hvor svært det kan være at sige fra over for en krænker. De få, der har meldt episoderne til den rette instans, gjorde det oftest først, når de hørte om andre, som havde været udsat for det samme, og på den måde følte, at der var mere opbakning til deres sag. Netop derfor er det så vigtigt, at vi tør tale åbent om sexisme inden for lægefaget, så vi kan komme problemet til livs.

 

Fagforeningen har også et ansvar

 

Der hersker selvfølgelig ingen tvivl om, at langt hovedparten af vores kollegaer inden for lægefaget aldrig ville udsætte andre for seksuelle krænkelser, men de mange beretninger vidner om, at problemet desværre eksisterer i større omfang, end Yngre Læger er bevidste om ud fra det få antal henvendelser de modtager om året [3]. Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) har allerede tilkendegivet deres støtte til projektet. Nu mangler vi bare, at Yngre Læger og Foreningen af Danske Speciallæger (FAS) tager dette op, da det jo på alle måder er et arbejdsmiljømæssigt problem. De kunne jo med fordel lave en mere systematisk undersøgelse af omfanget af sexisme blandt deres medlemmer samt udtrykke deres bekymring for problemet, så der kommer større opmærksomhed på det. Vi skal turde tale åbent om vores problemer med sexisme som lægestand, så de ramte føler sig godt nok bakket op til at stå frem.

 

Det kan ikke kun være den individuelle studerende eller KBU-læges ansvar at gå til deres klinikchef eller deres fagforening, når en kollega har krænket dem. Det må være en kamp, vi skal at tage i fællesskab, så problemet aldrig opstår, og de få krænkere, der ødelægger det for andre, stoppes. Vi skal sikre et trygt arbejdsmiljø for såvel mænd som kvinder. Der er fortsat mulighed for at dele sin historie anonymt igennem projektets hjemmeside www.udentavshedspligt.com, hvor man også kan finde oplysninger om, hvordan man kan engagere sig i kampagnen.

 

Læs formand for Yngre Læger, Cammilla Rathckes svar her.

Referencer

Referencer

  1. https://www.aftenposten.no/norge/i/VRbQm6/-utentaushetsplikt-3600-norske-leger-og-medisinstudenter-bryter-tausheten-Vil-stoppe-trakassering-og-maktmisbruk.

  2. http://läkartidningen.se/Aktuellt/Nyheter/2017/11/10400-lakare-skriver-under-uppropet-utantystnadsplikt/.

  3. http://ugeskriftet.dk/nyhed/kvindelig-laegeforening-vil-have-overblik-over-sexisme.

  4. www.udentavshedspligt.com.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen