Skip to main content

Miljøterapi på dynamisk grundlag

♠ Overlæge Joakim Hoffmeyer E-mail: joho@psv1.regionh.dk

10. sep. 2007
2 min.


»Miljøterapi« fra 1992 har været brugt i forbindelse med udvikling af miljøterapi på de psykiatriske afdelinger og på de miljøterapeutiske uddannelser. Den afløses nu af »Miljøterapi - på dynamisk grundlag«. Undertitlen understreger, at redaktørerne »ser de dynamiske processer i behandlingsmiljøet som terapiens centrale omdrejningspunkt«. De og bogens øvrige forfattere er forankret i psykodynamisk tradition. I redaktørernes øjne er dynamisk miljøterapi »den eneste form for miljøterapi i egentlig forstand«. Kognitiv adfærdsterapeutisk og systemisk miljøterapi er kommet til senere og bidrager vel til en mangfoldighed, som er ønskelig, så længe vi kun ved lidt om, hvad der virker og på hvem. I forbindelse hermed er det ærgerligt, at kapitlet om forskning i effekt af miljøterapi i bogen fra 1992 ikke er fulgt op med beskrivelser af den evidens, der er tilvejebragt siden.

Bogen er ellers veldisponeret med en førstedel, hvori miljøterapiens område og grundlag indkredses, en andendel, hvori praksis, rammer og roller, de typiske elementer i dynamisk miljøterapi og den uundværlige vedligeholdelse af det terapeutiske miljø ved supervision og personaletræning beskrives, og en tredjedel, hvori der redegøres for varianter og modifikationer af miljøterapi i forskellige sammenhænge og over for bestemte patientgrupper. I denne sidste del behandles også meget prisværdigt forhold, der vedrører retspsykiatri, psykiatrilov og anvendelse af tvang - men desværre ikke miljøterapeutiske emner som konflikthåndtering og forebyggelse af tvang.

Bogen er en lærebog, og forfatterne har meget at lære fra sig. Mange begreber forklares dog ikke til bunds. Udtryk som »rumme«, »containe«, »empati«, »affektiv afstemning«, »integrerende kreds« og »depressiv position« bruges ofte indforstået. Man risikerer at bidrage til en lidt upræcis jargon, når man skriver til professionelle med forskellig faglig baggrund. En stor del af de personer, der i praksis udfører miljøterapi, har begrænset teoretisk viden. Et særskilt afsnit med begrebsforklaringer ville styrke fremtidige udgaver af bogen.

Pædagogisk er teksterne bedst, hvor der anføres kliniske eksempler, og det vil formentlig være med udgangspunkt i disse, at bogen som undervisningsredskab især vil få liv. Miljøterapeutisk uddannelse har hele tiden for øje at knytte teoretisk forståelse til den oplevede interaktion med patienter og kolleger for at give denne et større perspektiv. Refleksion og dialog udvikler behandlernes forståelse, men frisætter samtidig intuition, nærvær og responsivitet i behandlingen. Behandling i stationære enheder er i dag - i al sin korthed - en sidebemærkning til patienternes tilværelse. Beriget med miljøterapi, som beskrevet, kan den blive en betydningsfuld indvending mod den malstrøm, der leder livet for mange med psykisk lidelse.