Misoprostol er ikke kontraindiceret til patienter med astma

Reservelæge Lars Lundgaard Hansen, Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet

Misoprostol er en syntetisk prostaglandin PGE-1-analog, som under handelsnavnet Cytotec er godkendt til profylaktisk behandling af NSAID-induceret ulcus ventriculi, idet stoffet mindsker produktionen af saltsyre i parietalcellerne og derved beskytter ventrikelslimhinden [1-3]. Misoprostol er ikke markedsført som et uteruskontraherende middel, men har siden midten af 1990'erne været anvendt i stort omfang på gynækologisk-obstetriske indikationer [1], såvel i Danmark som i det øvrige Europa. Misoprostol anvendes til modning af cervix inden kirurgisk abort i første trimester, ved medicinsk induceret abort i første og andet trimester og til igangsætning af fødsler samt til behandling af uterusatoni og blødning efter en fødsel [1, 3].

Aktuel behandlingskrævende astma har gennem flere år været betragtet som kontraindikation til misoprostolinduceret abort, hvilket stadig fremgår af danske guidelines på området (www.dsog.dk). Dette har formentlig været baseret på en generalisering mellem de forskellige prostaglandiner, idet man i ældre studier påviste en bronkokonstriktorisk effekt af inhaleret PGF-2-alfa [4]. En tilsvarende effekt har vi ikke kunnet finde i den publicerede litteratur vedrørende inhalation af PGE-1 og PGE-2 [4]. Til gengæld findes der en del litteratur, hvor misoprostol er indtaget peroralt af astmapatienter, og hvor man under forskellige forhold har fundet en protektiv og bronkodilaterende effekt af prostaglandinerne PGE-1 og PGE-2, f.eks. ved bronkospasmer fremprovokeret med aspirin [4]. På den baggrund er astma da heller ikke nævnt som en kontraindikation for misoprostolbehandling, hverken i produktresumeet for Cytotec [2], i større databaser [1, 3] eller i opslagsværker [5]. Medicinfirmaet Pfizer, som har markedsført Cytotec siden 2002, og Lægemiddelstyrelsen har på vores opfordring gennemgået bivirkningsindberetninger for de to misoprostolholdige lægemidler, der er på markedet i Danmark, uden at finde indberetninger om respiratoriske bivirkninger relateret til brugen.

Glaukom og vasospastiske fænomener (migræne og mb. Raynaud) har ligeledes i adskillige år været betragtet som kontraindiceret til misoprostolinduceret abort (Lægemiddelkataloget frem til 2001). Også dette har formentlig beroet på en uhensigtsmæssig generalisering prostaglandinerne imellem.

Konklusion: Der er ikke holdepunkter for, at astma, glaukom, migræne eller mb. Raynaud er kontraindiceret ved behandling med misoprostol i almindelighed og induktion af aborter i særdeleshed. Opdateret information vedrørende off label-brug af misoprostol i obstetrisk og gynækologisk regi vil snart være tilgængelig online under fanebladet guidelines på hjemmesiden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (www.dsog.dk).

En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.