Mogens Fogs meritter

Kære Hans Harrestrup Andersen

Det er altid en fornøjelse at læse dine rammende beretninger i Ugeskrift for Læger om oplevelser af administrative besynderligheder, lidet gennemtænkte ledelsesformer og senest en bekymring, som jeg til fulde deler, over ungdommens historieløshed [1]. Din beskrivelse af Frihedsrådsmedlem, professor Mogens Fogs meritter under og efter sidste verdenskrig savner dog vigtige facetter til bedømmelsen af hans karakter.

Mogens Fog var et fremtrædende medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, som, i det første år Danmark var besat af Nazityskland, forsvarede nazismens kamp mod de Vest-allierede, og hvis moderparti og stat var vores fjendes vigtigste leverandør af råstoffer til krigsindustrien. Alene Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 fik de danske kommunister til at skifte side og indlede modstandskampen.

Mogens Fog var sammen med en række andre kendte læger en trofast beundrer og forsvarer af Stalins regime [2] udmøntet i en ufattelig brutalitet ved tvangskollektiviseringen i 1920'erne, skueprocesserne i 1930'erne og den antisemitiske bølge i 1950'erne mod bl.a. russiske læger af jødisk herkomst (læs f.eks. beretningen om Fogs skandaløse udtalelser efter en kulturdelegationsrejse til Sovjet i 1950 og i Apollo Teatret, København 1953) [2, 3]. Kun Stalins alt for sene død forhindrede, at det jødiske folk måtte gennemgå et nyt Holocaust [4].

Med sit forsvar af kommunismen, som på grund af blandt andre den af Mogens Fog angrebne Winston Churchills standhaftighed endte på historiens kirkegård sammen med sin sø-sterideologi, nazismen, fortjener Mogens Fog ikke en hyldest for patriotisme eller forsvar af friheden. Han var drevet af sin loyalitet mod kommunismen på samme måde som en anden kollega, Fritz Clausen, var drevet af beundring for den anden af sidste århundredes forrykte ideologier.

I disse dage, hvor en samlet verden mindes én af efterkrigstidens to mest betydningsfulde amerikanske præsidenter, Ronald Reagan - den anden var demokraten Harry Truman - som begge forstod og bekæmpede kommunismens farer, er dine kommentarer om missilskjoldet uforståelige og afspejler desværre din generation af akademikeres patetiske antiamerikanisme - en generation af akademikere, som jf. meningsmålinger fra Københavns Universitet i 1970'erne, kunne have givet en flertalsregering bestående af DKP, VS og SF. Tak skæbne.

Måtte jeg venligst foreslå, at du ved middagskonferencen fortæller dine yngre kolleger den fulde historie om den karismatiske professor Mogens Fogs støtte til stalinismen og ikke kun den hæder, der rettelig tilfalder ham som Frihedsråds-medlem og begavet neurolog, og glem nu ikke borgerligt sindede frihedskæmpere, hædersmænd og læger som Jørgen Kieler og Jørgen Røjel.