Monitorering - er det en diagnose specifik eller en generisk udfordring?

Kvalitetssikring er blevet en fælles ven og/eller fjende.

Alle taler om det, og mange har en mening om, hvad der kan og skal måles.

Sygehusene - offentlige som private - har snart alle været gennem akkreditering og har prøvet at få serveret mål for kvalitet for efterfølgende at blive vurderet på, om målet er nået.

PLO og speciallægepraksis er også i fuld gang.

Sundhedsstyrelsen ønsker mål for faglig kvalitet, organisation og patientoplevet kvalitet.

Den faglige kvalitet defineres ud fra kliniske retningslinjer.

Fordelen ved at fokusere på de videnskabelige selskabers valg af kliniske retningslinjer er, at der i hvert speciale er et ejerskab til både indhold i retningslinjerne og de indikatorer, der er valgt som effektparametre.

Ulempen er, at der er meget stor spredning på indikatorerne, og meget få af indikatorerne rapporteres til fælles databaser, hvorfra der løbende kan indhentes oplysninger om patientens status.

Fordelen ved at fokusere på generiske indikatorer for diagnostik og behandling er, at det vil give os en unik mulighed for at sammenligne effekt af behandling på tværs af specialer og sektorer.

Generiske indikatorer vil i denne sammenhæng omfatte mål for aktivitet (f.eks. mål for daglig aktivitet, erhvervstilknytning, evne til at klare sig i eget hjem) og forbrug af sundhedsydelser (f.eks. kontakt til egen læge, sygehus, andre fagprofessionelle, medicin). Umiddelbart strider sådanne mål mod den faglige bevidsthed omkring diagnosespecifik kvalitet, men indskrives de generiske mål som overordnede mål i patientforløbsbeskrivelserne, er det muligt at linke det fagspecifikke med det generiske for hvert speciale.

Det er muligt at »høste« generiske oplysninger fra nationale databaser, idet den elektroniske datastruktur, som vi er ved at få opbygget, løbende giver mulighed for at »høste« informationer fra databaser som Landspatientregisteret, laboratoriesystemerne, Lægemiddelstyrelsens receptdatabase, Erhvervsministeriets beskæftigelsesdatabase m.fl. Dette sammenholdt med løsninger som f.eks. Sentinel, som i disse år tilpasses vore elektroniske journalsystemer, vil gøre det muligt løbende at samle oplysninger på tværs af sektorer, uden at der skal kodes og indtastes mængder af specifikke data.

Men det vil kræve, at nogen tør tænke ud af deres egne specialespecifikke kasser, og at generiske frem for specialespecifikke mål sejrer. Med det risikerer vi at miste ejerskabet til databaserne, og at de små diagnoser drukner, men med generiske resultater fra det kæmpe arbejde, der udføres i disse år, vil vi kunne indgå i en mere åben debat omkring, hvad vi bruger vore sundhedsresurser til, og den debat hilses velkommen.