Skip to main content

Moral, dobbeltmoral, minister-moral

Læger tager hver dag store beslutninger og der er stramme krav til deres habilitet. Men hvad med kravene til ministre, der laver milliardinvesteringer - fx i snævre forskningsområder?

Sarah Chehri, stud.med. og formand for IMCC, sarah.chehri@regionh.dk

3. mar. 2017
2 min.

Syv ministre, heriblandt sundhedsminister Ellen Trane Nørby og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, har aktier i Novo Nordisk. I mellemtiden kan danske læger ikke spise en industrisponsoreret sandwich, uden der bliver råbt vagt i gevær.

 

Det er lige knap tre år siden, daværende sundhedsminister Astrid Krag udstedte en gennemgribende handleplan for at komme »potentielle habilitetsproblemer« mellem industrien og sundhedspersonale – her i særlig grad læger – til livs. Argumentet lød fra Krag: »Tilliden til læger, som jo står med beslutninger om folks liv og helbred hver eneste dag, er så dyrebar, at det er fuldt ud legitimt at have regler, som sikrer en høj grad af åbenhed og rene linjer«. Fair nok. Faglighed og saglighed går hånd i hånd, og de rene linjer blev indført den 22. oktober 2014 – dagen, hvor der blev vinket endeligt farvel til industrisponsorerede gaver og budt velkommen til bureaukratiske godkendelser fra Lægemiddelstyrelsen.

I mellemtiden kan danske læger ikke spise en industrisponsoreret sandwich, uden der bliver råbt vagt i gevær.

 

Det er lægernes evne til at være objektive, der dengang var – og egentligt stadigvæk er – omdrejningspunktet for debatten. Et ømtåleligt område, da det kradser i den grundlæggende »lægelige stolthed«, der svæver som en glorie over lægeløftet.

Det er dog værd at bemærke, at reglerne også var rettet mod lægemiddelindustrien – og at efterspørgslen for retningslinjerne bl.a. blev rejst af læger, for netop at affeje enhver mistanke, der måtte opstå, når industrien står og banker på døren med favnen fuld af pamfletter og kuglepenne.

 

Ja, lægen tager hver eneste dag beslutninger om folks liv og helbred, og der gøres krav på stramme regler, åbenhed og rene linjer for at bevare tilliden.

Og vores kære ministre? De vel nok mest magtfulde mennesker i Danmark – der laver nationale screenings- og pakkeforløb, milliardinvesteringer på snævre forskningsområder, og som står i spidsen for landsdækkende diabeteshandlingsplaner?

… Ja, der kan lægemiddelindustrien bare fylde ministerbilen med pamfletter, lige så tosset de vil. For ministrene kan sagtens lade deres samvittighed overskygge »potentielle habilitetsproblemer« ved forhandlingsbordet, og ikke lade sig nage af spørgsmålet om, hvorvidt en stor del af deres egen private formuer bliver offer for et kursdyk i Novo Nordisk.