Skip to main content

Museskader - en politisk sygdom

Overlæge Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus. E-mail: jha_hviid@mail.dk

23. okt. 2006
3 min.

Tre såkaldte museskader er nu for første gang anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen. Alle tre personer havde en tennisalbue og havde arbejdet meget intensivt med deres computermus.

Den tyske cellulærpatalog Rudolf Virchow er berømt for bl.a. disse ord: »Al medicin er politik, og medicin er bare politik i større målestok.« Diagnoser og vedtagelsen af, hvad der er sygdom, er sociale konstruktioner, bl.a. påvirket af sociale, kulturelle og politiske forhold. I mange år har den folkelige betegnelse for smerter i arme og hænder heddet museskader, men trods mange undersøgelser er der aldrig lavet nogen videnskabelig dokumentation for, at arbejdet med computermus eller med tastatur fører til nogen specifikke kendte medicinske lidelser, ej heller tennisalbue. I Danmark har der i mange år været et pres på Arbejdsskadestyrelsen for at anerkende disse ikkeverificerede smerter som en arbejdsskade. I 2005 og 2006 kom så to udredningsrapporter, bestilt af Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygedomsudvalg og udført af forskere fra Danmark og Norge og reviewet af danske, amerikanske, engelske, svenske læger og forskere. Den ene rapport omhandlede computerarbejde og carpaltunnelsyndrom (www.ask.dk). Konklusionen var, at der var insufficient evidens for en årsagssammenhæng. Den anden rapport omhandlede nakke-, skulder- og armlidelser. Konklusionen vedr. tennisalbue var, at der var insufficient evidens for en årsagssammenhæng. Det var dette vidensgrundlag, som så skulle anvendes fremover i afgørelsen af sagerne om de såkaldte museskader. Erhvervssygdomsudvalget,som afgør sagerne, består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, medicinsk sagkyndige udpeget af Sundhedssty-relsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsens direktør. Det er et politisk udvalg. Hvem har interesse i at anerkende disse såkaldte museskader, når vidensgrundlaget er så tyndt?

Det er der mange, der har. Fagforeningerne antager, at de kæmper for deres medlemmer ved at få flere sager anerkendt, en stor ergomisk industri har i mange år solgt forskellige tekniske hjælpemidler til museskader uden nogen som helst dokumenteret virkning. Medicinalindustrien har en blomstrende forretning i at være med til at ophøje dagliglivets gener til sygdom. Forskere spiller en vigtig rolle i orkestret, ofte sammen med den sensationshungrende presse. Lidelse sælger godt. Den almindelige kulturelle påtagen sig en offerrolle spiller også med. Mange interessenter har således orkestreret den baggrund, hvorpå disse tre sager nu er blevet anerkendt. Og hvad så? Der er næppe tvivl om, at disse tre personer er syge, men der er ikke noget vidensgrundlag for at tro på, at det er deres arbejde med computermusen, der har gjort dem syge. Der er i Danmark (2003) 1,7 mio. personer, der anvender en computer i deres daglige arbejde, og 600.000 angiver, at de anvender computeren mere end 3/4 af deres arbejdstid. Af disse vil mange få periodevise smerteproblemer, nogle vil også få en tennisalbue, enkelte vil blive sygemeldt og miste deres arbejde, men der er med vores nuværende viden ikke belæg for et årsags-virknings-forhold mellem deres computerarbejde og smerterne. I den danske NUDATA-undersøgelse, som er den hidtil største undersøgelse af computerbrugere, fandt vi 29 personer med en tennisalbue i højre arm ud af 6.943 personer, en forekomst på 0.42%, ikke højere end i tidligere kendte undersøgelser af den almindelige befolkning, snarere lavere (www.mudata.dk). Der var ikke nogen tendens til, at tilfældene fandtes blandt dem, der arbejdede mest med deres mus.

Det bekymrer ikke mig, at tre sager nu er anerkendt. Det gør derimod at med hjælp fra en ukritisk presse slås dette op som et gennembrud, der vedrører tusinder af computerarbejdere. Det er bagsiden af medaljen, som medfører medikalisering af almindeligt forekommende smerter uden kendt årsag, og hele orkestret skal nok spille med. Det er efter min mening ikke til gavn for de ansatte ude i de mange virksomheder men kun til gavn for orkestret af professionelle, industri, fagbevægelse og Arbejdsskadestyrelsen.