Musikterapi i psykiatriplanen

Den nye tiårsplan for psykiatrien er genstand for megen opmærksomhed. Vi er musikterapeuter og har sammen med vores musikterapikolleger med glæde noteret os, at musikterapien for første gang er nævnt i planen. På side 15 i psykiatriplanen står der, at regionerne kan føre gode erfaringer med musikterapi ind i en mere helhedsorienteret behandling.

Ansættelser af musikterapeuter i psykiatrien er voksende og tæller i dag 20 musikterapeuter. Vi arbejder inden for børn og unge-området, voksenområdet og ældrepsykiatrien og i såvel hospitals- som socialpsykiatrien. I Danmark er der 312 universitetsuddannede musikterapeuter.

Med psykiatriplanen bliver det synligt, at man fra politisk hold ønsker, at musikterapi skal prioriteres, og vi håber, at psykiatriledelserne rundtomkring i landet læser planen og netop ønsker sig mere helhedsorienteret behandling. Vores nabolande har et mere inkluderende behandlingssyn, f.eks. anbefales musikterapi i kategorien af højest prioritet i forhold til behandling af patienter med psykoselidelse. Det undrer, at psykiatrien i Danmark halter efter her. Musikterapeuter er højtuddannede, og vi har specialiseret os i at arbejde i feltet »når ord ikke slår til«. Vi mener, at der burde være mange flere musikterapeuter ansat i psykiatrien.

Det er helt tydeligt for os, der allerede er ansat i psykiatrien, at vores ydelser i behandlingen er meningsfyldte for patienterne, vi har anerkendelse for vores faglighed lokalt, og vi løber stærkt, for der er stor efterspørgsel. I den nye psykiatriplan er musikterapi nævnt sammen med kultur- og naturinterventioner. Vi vil her gøre opmærksom på, at musikterapeuter arbejder psykoterapeutisk og i en aktiv terapeutisk relation med patienten. Musikterapeuter har en femårig universitetsuddannelse i form af en cand.mag.-grad og ofte relevante efteruddannelser inden for områder som traumebehandling, kognitiv terapi, mentaliseringsbaseret terapi og andre psykoterapeutiske uddannelser. En del af os har en ph.d.-grad og er involveret i klinisk forskning. Vi arbejder højtspecialiseret med behandling af nogle af de mennesker, som psykiatrien har svært ved at hjælpe, og som ikke responderer tilstrækkelig godt på den klassiske samtaleterapi eller på behandlingen i det hele taget. Det er en gruppe af sårbare patienter, som har behov for en skånsom og støttende tilgang, og hvor musik kan bane vejen for kontakt til følelser, krop og indre liv og hjælpe patienten til at huske og mærke sine ressourcer. Musikken i et musikterapiforløb kan bestå af sammenspil, musiklytning, sang og sangskrivning. Musikterapeuten råder over en vifte af receptive og aktive metoder, som anvendes med udgangspunkt i målgruppe og individuelle behov. Nænsomt kan patienten og musikterapeuten nærme sig de svære og problemfyldte områder i patientens samspil med omverden. Musik er i udgangspunktet forbundet med positive associationer, det er ufarligt afvæbnende, og musikkens virkning på vores humør og tilstand er helt almindelig kendt.

»Musik påvirker vores hjerner på en helt speciel måde, ved at musik kan tale til vores følelser uden om vores omtanke«.

Peter Lund Madsen, DR2 video Facebook om programmet »Musik påvirker vore hjerner« 12. august 2025.

Der er behov for en bred vifte af indsatser i psykiatrien for at imødekomme individuelle behandlingsbehov, og nogle har behov for en mere handlingsorienteret tilgang til terapi og behandling.

Erfaringen viser, at de faste stillinger, som besættes af musikterapeuter, ikke skabes på baggrund af effektstudier af musikterapi med psykiatriske målgrupper. I stedet bliver en musikterapeutstilling ofte oprettet på baggrund af konkrete, gode erfaringer med en musikterapeut og oplevelser af, at musikterapeutisk faglighed bliver bragt i spil på et sengeafsnit, i et ambulatorie eller et socialpsykiatrisk center, og det medfører en efterspørgsel på musikterapi fra patienter og sundhedsfagligt ansatte. Men musikterapeuter må i mange tilfælde først arbejde i projektstillinger eller vikariater med andre stillingsbetegnelser. Når det er sagt, så findes der metastudier og randomiserede kontrollerede studier, der viser evidens for musikterapi som behandlingsform, både i forhold til effektmålinger af symptomreduktion, funktionsniveau og i forhold til øget livskvalitet, som vægtes højt af patienterne. De sidste ti år har vist en kraftigt stigende kurve for publikationer på højeste niveau i evidenshierarkiet, når det gælder videnskabelige undersøgelser af effekten af musikterapi for psykiatriens målgrupper, f.eks. skizofreni og depression. 

Skal et enkelt studie fremhæves, er det et metareview af Gold et al. [1], der undersøger effekten af musikterapi udført af uddannede musikterapeuter i behandlingen af alvorlige psykiske lidelser. Målgruppen er voksne med alvorlige, mentale problemer diagnosticeret efter internationale klassifikationer, herunder psykoselidelser, samt borderlinepersonlighedsforstyrrelse, depression og bipolar lidelse. Resultaterne peger på, at musikterapi er en effektiv behandling for personer med alvorlige mentale problemer, både psykotiske og ikkepsykotiske. Når den tilføjes til standardbehandling, har musikterapi en stærk og signifikant effekt på patientens globale tilstand, generelle symptomer, negative og depressive symptomer samt funktionsniveau. Effekten ses efter 3-10 sessioner, men er større efter 16-51 sessioner. Effekten er global og uafhængig af diagnose. Studiet er udgivet i Clinical Psychology Review.

Mangeårige erfaringer med musikterapi og ballast i form af evidens bør overbevise beslutningstagere om i højere grad at inkludere musikterapi som evidensbaseret behandlingsform i psykiatrien og ansætte flere musikterapeuter samt tilføje musikterapi til paletten af supplerende nonfarmabehandlingsformer i de kliniske nationale retningslinjer for behandling af depression og skizofreni.