Muslimer for dummies II

Jeg har fulgt debatten vedr. tørklæder og religion lidt på afstand. Nu ser den debat ud til at skabe konflikter både blandt læger og også i det øvrige samfund.

Selv er jeg gift med en sorthåret, og når jeg har en gud, er det for at gøre hende glad. Jeg skal ikke bruge en gud til andet, og det går så længe, guden ikke er besværlig.

Vi har i Danmark før haft problemer med mellemøstlig religion i form af kristendommen. Der står mig bekendt intet om heksebrændinger i Bibelen, men kirken praktiserede det alligevel. For mig at se er det kirkesamfundene og ikke guderne, vi skal forholde os til. Det er de troendes udlægninger og praksis, som kan skabe problemer. Guderne synes ikke at blande sig i debatten. Både muslimer, kristne frikirker og jøder kan vel passe hver deres tro. Svært bliver det kun, dersom vi skal til at omvende hinanden.

Vi har i Danmark skullet vænne os til todelte badedragter på strandene, punkere og piercinger, og tørklæder fra eller til bør ikke være et problem. De religiøses tro skal bare være deres sag og ikke påtvinges andre. Det er vel netop det, der bør være sagens kerne. Vi bør vel værne om frihed fra troen, så ikke et trossamfund får evne at ændre på samfundet til gene for resten.

Er jeg helt afvigende, eller er jeg representant for et massivt flertal af »liberale ateister«?