Skip to main content

Mutiple chemical sensitivity, en veldefineret lidelse?

Overlæge Søren Vesterhauge, Øre-Næse-Halsafdelingen, Privathospitalet Hamlet. E-mail: vesterhauge@dadlnet.dk

15. maj 2006
2 min.

Jeg har med meget stor forundring læst Kolstad et al's artikel i Ugeskrift for Læger (2006;168:1116-9) med ovennævnte titel. Kort resumeret er indholdet, at man har observeret, at der findes en tilstand, hvor en række mennesker påstår, at de har en række symptomer, der provokeres af en række forskellige luftbårne emner, og at man ikke ved, hvordan den sygdom opstår, altså må det være en funktionel sygdom. Prøv at lave det tankeeksperiment, at man konkluderede »... altså må det være en somatisk sygdom«. Det skulle nok skaffe forfatterne en alvorlig påtale på halsen. De påstår også, at sygdommen ikke er veldefineret. Det er også diskutabelt, men diskuteres ikke i artiklen. De fleste skriftlige arbejder om multiple chemical sensitivity (MCS) refererer til Cullens definition [1]. Så kunne man jo tage udgangspunkt i den og diskutere, om den er særligt god (hvilket den efter min mening ikke er); men det springer forfatterne over, selv om titlen antyder, at det er det, læseren kunne forvente. Stor frustration hos læseren, men den bliver endnu større.

Jeg er nok den danske læge, der har været i kontakt med flest MCS-patienter. Det eneste psykologiske fællestræk, jeg har observeret hos et meget stort flertal af flere hundrede patienter, er, at de er dybt frustrerede over, at socialforvaltninger, socialforvaltningernes lægelige eksperter og en lang række lægekollegaer fra vidt forskellige lægelige miljøer indrømmer, at de ikke ved noget om deres sygdom, og at denne mangel på viden er en stærk indikation på, at sygdommen enten ikke eksisterer (det er billigst for socialforvaltningen) eller er en psykisk sygdom. Forfatterne konkluderer, at MCS er en funktionel lidelse, da tilstanden ikke passer ind i de sædvanlige antagelser om toksikologiske mekanismer. Længe leve Erasmus Montanus. Hvad med blot at konstatere, at man savner konkret viden om sygdommens patofysiologi?

Min forundring bliver absolut ikke mindre, når forfatterne på et så tyndt grundlag drager terapeutiske konsekvenser, nemlig postulerer noget, som aldrig er dokumenteret for MCS: at det kan virke direkte mod hensigten at iværksætte en indsats, der går ud på at undgå kemisk eksponering. Hvis man synes, at man skal håndtere tilstanden på den måde, bør man iværksætte et kontrolleret forsøg og vente med at komme med anbefaling, til resultat af dette er kendt.

Referencer

  1. Cullen MR. The worker with multiple chemical sensitivities: an overview. Occup Med 1987;2:655-61.