Skip to main content

Når journaler bliver afkrydsningsskemaer

Samtidig med at kontakten mellem læge og patient standardiseres, vrimler det med visioner om "patienten som partner" og "patientinvolvering" - udtryk som får karakter af besværgelser sammenholdt med virkeligheden.

Ellen Holm, ledende overlæge, geriater.
Ellen Holm, ledende overlæge, geriater.

Ellen Holm, ledende overlæge, Geriatrisk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus

3. feb. 2016
3 min.

”Spinkel 93 årig kvinde, kommer gående med spadserestok (blindestok) og i nydelige damesko med lille hæl”. Sådan kunne jeg læse i journalen om en nyhenvist faldpatient. Hendes baggrund bliver beskrevet: Hun tog realeksamen og blev derefter gift med en velhavende mand, som ikke ville have, at hun arbejdede. Senere flyttede hun hjem til sin barndomsegn og tog arbejde på en lokal virksomhed. Og nu sidder hun lidt alene i en landsby, men en gang imellem tager hun til byen for at handle og for at tale med dem i banken. Jeg kan også læse, at hun måske har tabt sig, men nok kun lidt, for den fine spadseredragt, hun har på, er 30 år gammel og sidder pænt. Efter læsningen kan jeg fornemme, hvad det er for et menneske, der er bag alle de objektive værdier, testresultater og blodprøver. Jeg er godt forberedt til mit møde med hende.

Men den slags oplevelser er snart historie. For snart er journaler – i hvert fald på Sjælland, hvor sundhedsplatformen indføres – reduceret til afkrydsningsskemaer. Så kan vi få datafangst og kontrol. Sikke et informationstab, når alle spørgsmål er noget, der kan besvares med ja eller nej. Hvor bliver det kedeligt at være læge.

Ved at lytte til et menneskes historie udtrykker man respekt for individet.

Samtidig med at al behandling og al kontakt mellem læge og patient standardiseres og reduceres til afkrydsningsskemaer, vrimler det med visioner og projekter, som taler om ”patient inddragelse”, ”patienten som partner”, ”patienten er alt” og andet af samme skuffe. Sammenholdt med virkeligheden har disse udtryk karakter af besværgelser.

Ved at lytte til et menneskes historie udtrykker man respekt for individet. Så er det ikke bare en ”faldpatient”, men et menneske med en historie, som er interessant og vigtig. Det tager ikke lang tid at høre patienternes historier. Mens jeg hjælper et gammelt menneske tøjet af eller skoene på, kan vi sagtens småsnakke om, hvordan hun egentlig landede på Lolland, hvad hun tænker på, når hun ligger vågen om natten eller andet af relevans for min forståelse af hende som menneske.

Den mangel på kreativitet og tankevirksomhed, som en afkrydsningsjournal kommer til at betyde, kan få uhensigtsmæssige følger for patienterne. For mens jeg formulerer mit journalnotat er der tid til omtanke, tolkning og forståelse af alle de informationer, jeg under samtalen har fået.

Da jeg var ung læge, gik jeg tit hjem fra en travl vagt og tænkte, hvor fantastisk heldig jeg var at få lov til at opleve så meget, høre så mange historier og så endda få løn for det. Jeg håber for næste generation af læger, at de ikke må gå glip af den oplevelse, selvom systemet ser ud til at blive en hård modstander.