Skip to main content

Når boganmeldelse bruges til at lancere synspunkter

I en anmeldelse i Ugeskrift for Læger benytter anmelderen – en psykolog -lejligheden til at kolportere synspunkter om svære psykiske lidelser, der ikke bør stå uimodsagt.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Kenneth B. Hansen, overlæge, Afdeling for Depression og Angst, AUH, Psykiatrien

1. nov. 2021
5 min.

I Ugeskrift for Læger den 6.9.2021 anmelder Allan Holmgren (AH) bogen »Flamingokvinden« af Katharina Sandström. Jeg læste anmeldelsen da, undredes og formodede, at der ville komme et modsvar. Jeg kan se, at forfatteren og andre har kommenteret på ugeskriftet.dk, men der er, en måned senere, ingen reaktion fra Ugeskrift for Læger. Det undrer mig.

Kommentarerne, fraset forfatterens egne, går primært på, hvorfor man kolporterer en sådan anmeldelse. Jeg mener bestemt, den skal publiceres, når UFL beder AH om den. Jeg ved intet om publicisme, men måske man har ventet på respons fra læsere?

Nuvel, et respons:

AH finder anledning til at kolportere, at svaret på svære psykiske lidelser aldrig bør være medicin. »Psykofarmaka er lægeordineret og statsfinansieret, afhængighedsskabende dope«.

Som samfundsborger må jeg respektere retten til holdninger, der divergerer fra mine egne, som læge lige så, men også forvente at der argumenteres for den slags kategoriske udsagn. Særligt i et videnskabeligt tidsskrift.

Når jeg er vidne til eller deltager i meningsudvekslinger, slår det mig ofte, at man angriber afsenderen frem for budskabet. Det sidste burde være idealet, jeg tror dog, at det ofte ikke er muligt at adskille de to aspekter, men i sit modsvar kan man tilstræbe at skelne:

De sværeste sindslidelser helbredes ikke ved medicin, eller psykoterapi, alene. Oftest helbredes de slet ikke, men den lidelse, de medfører, kan mildnes. Muligheden for at behandle psykoterapeutisk kan ofte befordres af medicinsk behandling. Nogle gange kan samtale(behandling) motivere for accept af medicinsk behandling eller engang imellem bevirke de mirakler, AH, og jeg, ser ske.

At postulere, at den ene eller anden tilgang er kategorisk rigtig eller forkert, er både uvidenskabeligt og skadeligt. I dette tilfælde er det skadeligt at foregøgle svært sindslidende, faktisk mennesker med psykiske »problemer« i det hele taget, at man ved at blive »bragt i kontakt med hvad der er vigtigt for én«, så sker der mirakler. De »mirakler« jeg har haft privilegiet at bevidne, er som regel frugten af hårdt arbejde på patientens side, understøttet af videnskabeligt, erfaringsbaseret og etisk funderet hjælp fra behandlere(n).

Så vidt vedr. budskabet som jeg læser det.

Afsenderen? AH er direktør for DISPUK. Som »er en virksomhed der tilbyder efteruddannelser, kurser, samtaler, supervision og konsulentydelser«. AH angiver i sin anmeldelse, at han ikke har interessekonflikter. Jeg kender primært til DISPUK fra min Facebookside og annoncer vedrørende narrativ psykoterapi og uddannelse heri. AH promoverer psykoterapi og forkaster psykofarmakologi. Det mener jeg er en interessekonflikt.

Jeg er, som AH, autoriseret specialist og supervisor i psykoterapi. Og psykiater og således har jeg en interessekonflikt, fordi jeg er læge og ordinerer medicin. Måske ikke i forhold til reglerne for Ugeskrift for Læger, men eventuelle læsere af dette indlæg vil i hvert fald være orienterede om, hvorfra jeg taler.

Jeg taler bl.a. fra en klinisk hverdag, hvor svært sindslidende end ikke har et tilgængeligt narrativ at tale ud fra, for så vidt dette narrativs forankrende funktion i subjektets væren i verden er midlertidigt ophævet pga. af deres sindslidelse.

AH anfører at »man må aldrig være bange for at høre om menneskers traumer og lidelser«. Er det en del af boganmeldelsen, eller mener AH, at det at behandle med medicin er ensbetydende med at være bange for at samtale om lidelse?

Kender AH overhovedet til den hverdag, som dem han mener bogen burde være pligtlæsning for befinder sig i?

AH skriver, at man blot skal spørge den, man sidder over for. AH spørger ikke, han fremsætter sine synspunkter som fakta.

Hvorfor bruge en boganmeldelse til at lancere disse synspunkter?

Jeg mener, at det er relevant, nødvendigt og informativt, at AH og andre med ikkelægefaglig baggrund udtrykker sig i Ugeskrift for Læger, det kan kun gøre os klogere. Men som i debatsektionen bør Ugeskrift for Læger forholde sig til om indlæg, anmeldelser osv. skal stå uimodsagte, som denne anmeldelse synes at gøre.

Faktaboks

Fakta