Med regeringens plan for sundhedsvæsenet, »Sundhed tæt på dig«, ser vi en klar ambition om at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne, styrke almen praksis og sikre sammenhæng og kvalitet i sundhedstilbuddene på tværs af landet. Der er et stort potentiale i disse tiltag, men når vi taler om innovation, bør vi spørge os selv, om et Nationalt Center for Sundhedsinnovation som en del af den foreslåede struktur er tilstrækkeligt agil og fremtidsorienteret. Kan et sådan center skabe den nødvendige sammenhæng mellem kliniske og samfundsmæssige behov og grundlaget for, at der i Danmark udvikles bæredygtige, internationalt skalerbare løsninger?
Her kan et værdibaseret innovations-, prioriterings- og afregningsværktøj spille en afgørende rolle. Det handler ikke kun om at skabe en platform for innovationsprojekter, men om at investere i og implementere løsninger, der aktivt hjælper ansatte i sundhedssektoren og forbedrer borgernes sundhed og livskvalitet. Ved at integrere metoder for at skabe kvalitative og kvantitative indsigter i behov og gennemføre konkurrenceudsatte innovationsprojekter på tværs af konsortier med private virksomheder kan vi skabe en dynamisk model, der øger sandsynligheder for skabelsen af innovative løsninger. Hvis de bedste af disse løsninger driftes under kontinuerligt målte effekter med en »real-world evidens-tilgang«, er det muligt at tilpasse både løsning og prissætning til de faktiske forhold i sundhedsvæsenet.
Dette skal sikre, at vi måler effekten af sundhedstiltag i hverdagen og prioriterer ressourcerne, hvor de skaber størst værdi for samfundet. Samtidig bør vi prioritere og afvikle de initiativer, hvor effekten ikke står mål med udgifterne. Innovation bør være en integreret og kontinuerlig del af sundhedssystemet, hvor hver ny løsning vurderes ud fra dens bidrag til at øge kvalitet, sænke omkostninger, bedre adgangen til »sundhed« uden negativ påvirkning af miljøet.
Vi skal tænke større end blot et nationalt center for innovation. En national udrulning af internationalt validerede metoder, der forbinder dokumenterede behov med målbare resultater og forretningsmuligheder, er måske endnu vigtigere. Det kræver, at vi binder hele processen sammen – fra klinisk inspiration og forskning til værdibaserede indkøb og afregning – for at mindske de kløfter, der i dag hindrer, at dansk sundhedsinnovation skaber effekt og værdi.
Derfor ville det være gavnligt at samle de kræfter, der arbejder på det kommende Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, Det Nationale Prioriteringsråd, enheder, der har ansvaret for offentlige indkøb, og et Nationalt Center for Sundhedsinnovation i en fælles enhed, der skal arbejde med hele værdikæden. Det vil minimere risikoen for spilde tid og ressourcer på projekter, der aldrig når frem til at skabe reel værdi.
Vi bør spørge os selv: Er et Nationalt Center for Sundhedsinnovation virkelig innovativt nok? Hvis det skal leve op til sit potentiale, kræver det en helhedsorienteret tilgang, hvor vi tænker større end en ny »platform«. At sammenlægge de forskellige enheder og skabe et sammenhængende system vil være det næste skridt mod reelt innovativ sundhedsforvaltning. Det ville være virkelig innovativt.