Jeg er lige kommet hjem fra en aften-natte-vagt og kan ikke sove, før jeg har skrevet det her.
For tiden hygger jeg mig nede i Akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus i min KBU, og jeg må sige, at jeg elsker det. Nu har jeg kun været her i tre måneder, men som yngre læge får jeg utrolig meget læring af at se så mange forskellige patienter, og jeg føler mig meget tryg i altid at kunne få fat på en seniorlæge.
Men alligevel er der noget, der trykker og bekymre mig. Den personalemangel, der er hernede, er ekstrem. Akutafdelingen er normeret til at have 80-90 sygeplejersker, og der er ikke engang ansat 40. Der er kun fire fastansatte overlæger, og der er plads til + 10. Det eneste personale, der er for meget af, er os yngre læger. Men vi er stort set alle sammen KBU’er. De yngste læger, man kan finde. Vi har brug for meget oplæring, og vi er kun ansat seks måneder ad gagen. Det betyder, at vi samlet set i løbet af et år ikke er særlig produktive.
Dem, der kender mig, ved, at jeg er utrolig fascinereret af systemer med ressourcemangel. Man bliver tvunget til at tænke nyt, og der kommer en masse god innovation. Jeg er faktisk meget imponereret over min ledelse, i forhold til hvor lidt det sejler på afdelingen. De har lavet en masse gode tiltag i forhold til strukturen af arbejdet og har ansat sekretærer til at håndtere alt det praktiske i SP.
»For tiden hygger jeg mig nede i Akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus i min KBU, og jeg må sige, at jeg elsker det. (...) Men alligevel er der noget, der trykker og bekymrer mig. Den personalemangel, der er hernede, er ekstrem«Kaare Stolt, KBU-læge
Der, hvor ressourcemangel bliver et problem, er, når det ikke kun går ud over selve produktionen, men reproduktionen. Altså en organisations evne til at vedligeholde sig selv.
Når vi dagligt arbejder ud over kanten med overbelægninger, er det ikke underligt, at personalet søger andre steder hen. Over i det private, hvor man bliver betalt det, man er værd, og hvor man ikke behøver at holde en grædepause på toilettet. Vi har brug for at beholde de fantastiske mennesker med masser af erfaring til at lære den næste generation op. Ellers kan vi i fremtiden komme til at stå over for et kæmpe problem, hvor vi skal til at bygge det hele op fra bunden af igen. Eller endnu værre: Politikerne finder ud af, at man kan privatisere hele sundhedsvæsenet.
Og hvad gør Region Sjælland så ved denne massive personalemangel. Det eneste, jeg er blevet præsentereret for indtil videre, er, at de vil indføre et digitalt kalendersystem, så det bliver nemmere for personale at bytte vagter. Noget, som jeg personligt ikke har haft problemer med endnu. Ikke noget med at tillade deltidsansættelser eller give ekstra tillæg til særligt belastede arbejdsområder. Det er det, den ekstreme ressourcemangel i sidste ende fører til. I afmagt på manglende løsninger til det originale problem, kommer man med underlige teknologiske løsninger på andre problemer, som reelt ikke er til stede.
Jeg vil gerne appellere til, at hvis man er rød, at man kæmper lidt mere for at få flere ressourcer til sundhedsvæsenet, og hvis man er blå, at man kæmper mod de restriktioner, sygehuse har for at rekruttere personale. Altså få lidt mere udbud og efterspørgsel ind på lige præcis det arbejdsmarked.
Til sidst vil jeg gerne sige, at det er faktisk ikke så slemt, som det lyder. Her er virkelig fantastisk på Akutafdelingen, med et godt sammenhold af mennesker, der ønsker at gøre en forskel for de sygeste patienter i Danmark. Jeg ønsker bare at vedligeholde det sammenhold.
