Content area

|

Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom

Hvis forebyggelse af nedsat frugtbarhed skal have en effekt, forudsætter det, at man på samme tid igangsætter en række forskellige samfundsmæssige, strukturelle indsatser og individuelle forebyggende indsatser.
Colourbox
Forfatter(e)
Professor mso Lone Schmidt, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, e-mail: lone.schmidt@sund.ku.dk & Afdelingschef Søren Ziebe, Afdeling for Fertilitet, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. Interessekonflikter ingen.

Befolkningsundersøgelser blandt unge viser, at flere end 90% ønsker sig børn. I Danmark er 21% af 50-årige mænd og 12% af 50-årige kvinder barnløse. Spørgeskemaundersøgelser viser, at 3-8% af 35±–årige kvinder er ufrivilligt barnløse pga. egen og/eller partners nedsatte frugtbarhed. I befolkningsundersøgelser blandt personer, der har forsøgt at få børn, er livstidsprævalensen af infertilitet (manglende graviditet efter mindst 12 måneders forsøg) 16-26%.

En folkesygdom

Nedsat frugtbarhed kategoriseres som en folkesygdom. Nedsat frugtbarhed kan medføre forringet psykisk velbefindende blandt både kvinder og mænd, og fald i fødselstallet påvirker aldersfordelingen i befolkningen, hvilket medfører vækst i forsørgerbrøken (andel af befolkningen, som gruppen i den erhvervsaktive alder skal forsørge gennem produktion og skattebetalinger). Globalt står vi over for store udfordringer omkring reproduktiv bæredygtighed. Gennem de sidste 60 år er antallet af børn født i verden faldet med omkring 50%, og de seneste prognoser forudser halveringer i befolkningstallet i mange lande, herunder Spanien, Japan og Kina om bare 80 år [1].

Forebyggelse og behandling – et makkerpar

I 2016 udgav Vidensråd for Forebyggelse rapporten »Forebyggelse af nedsat frugtbarhed« [2]. Faktorer, der påvirker frugtbarheden, strækker sig fra medicinske sygdomme og tilstande til individuel adfærd som seksuelt overførte infektioner, rygning, overvægt og høj kvinde- og mandealder ved familiedannelse over til reproduktionsskadende miljøkemikalier. Trods den høje hyppighed af nedsat frugtbarhed er der ingen national monitorering af forekomsten og ingen systematiske forebyggende indsatser.

Hvert år er 10% af børn i den nationale fødselskohorte kommet til verden efter fertilitetsbehandling. I det offentlige sundhedsvæsen er der en række politisk-administrativt besluttede begrænsninger i forhold til den udbudte behandling – den tilbydes kun til par uden fælles barn og til barnløse singlekvinder; behandlingen afsluttes, når kvinden fylder 41 år, selvom lovgivningen tillader behandling frem til det fyldte 46. år, og der tilbydes kun op til i alt tre friske behandlingsforsøg med in vitro-metoderne, hvor æg, sæd og embryoner håndteres i laboratoriet. Antallet af behandlingsforsøg er det samme uanset kvindens alder, selvom den biologiske chance for graviditet falder med alderen. Par og singlekvinder har mulighed for at gennemgå yderligere behandlinger ved private fertilitetsklinikker, hvis de selv kan finansiere behandlingerne. Det er bemærkelsesværdigt, at behandlingsudbuddet for nedsat frugtbarhed i det offentlige sundhedsvæsen adskiller sig principielt og væsentligt fra behandlingstilbuddene for andre kroniske sygdomme, hvor patienten har adgang til gentagne behandlinger for den samme sygdom, hvis der er behov herfor. Vi finder det problematisk, at der på grund af begrænsningerne i behandlingsudbuddet ved de offentlige fertilitetsklinikker skabes en stor social ulighed i muligheden for at få de børn, man ønsker sig.

Forebyggende interventioner

Begrebet fertility awareness omfatter en forståelse af frugtbarhed og reproduktion, viden om individuelle og ikkeindividuelle risikofaktorer for nedsat frugtbarhed og opmærksomhed over for samfundsmæssige og kulturelle faktorers betydning for familiedannelse [3]. Hvis forebyggelse af nedsat frugtbarhed skal have en effekt, forudsætter det, at man på samme tid igangsætter en række forskellige samfundsmæssige, strukturelle indsatser og individuelle forebyggende indsatser.

  • Review viser, at hovedparten af kvinder og mænd ikke har tilstrækkelig viden om frugtbarhed og risikofaktorer for nedsat frugtbarhed, og mange er således ikke i stand til at træffe beslutninger om egen familiedannelse på et velinformeret grundlag.

Øge befolkningens viden

Review viser, at hovedparten af kvinder og mænd ikke har tilstrækkelig viden om frugtbarhed og risikofaktorer for nedsat frugtbarhed, og mange er således ikke i stand til at træffe beslutninger om egen familiedannelse på et velinformeret grundlag. Interviewstudier har vist, at kvinder og mænd ønsker viden om frugtbarhed og risikofaktorer for nedsat frugtbarhed som en del af deres almene viden fra grundskole/ungdomsuddannelse [4]. Ud over undervisning i uddannelsessystemet vil sundhedsprofessionelle kunne have en nøglerolle i at formidle viden om frugtbarhed og risikofaktorer for nedsat frugtbarhed og tale med unge kvinder og mænd om deres reproduktive livsplaner. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen omfatter nu også mulighed for prækonceptionel rådgivning til både kvinder og mænd, der ønsker at blive forældre [5]. En ofte overset vinkel er behovet for mere viden blandt generationen af kommende bedsteforældre. Mange unge voksne får råd af deres forældre om at vente med at få børn – en rådgivning, der ofte sker uden tilstrækkelig viden om stigende alders betydning for nedsat frugtbarhed.

Tidspunkt for familiedannelse

Stigende alder ved familiedannelsen er for både kvinder og mænd en betydende risikofaktor ift. at få færre børn, end man ønsker, eller at forblive barnløs.
Det er derfor relevant med samfundsmæssige strukturelle indsatser, der gør det lettere for dem, der ønsker det, at starte familiedannelsen lidt tidligere. Det kan eksempelvis handle om indsatser, der øger muligheden for at studere på nedsat tid, at have et tilstrækkeligt antal boliger til en lav pris og mere fleksibilitet ift. at kombinere arbejdsliv og familieliv.

Forebyggende indsatser i forhold til adfærd og miljø

Der eksisterer allerede forskellige forebyggelsesindsatser, der søger at øge folkesundheden gennem ændret sundhedsadfærd. Information og rådgivning om familiedannelse, frugtbarhed og risikofaktorer for nedsat frugtbarhed bør indarbejdes i både eksisterende og kommende forebyggelsesindsatser. Der er relevant at udbrede Sex og Samfunds seksualundervisning til ungdomsuddannelserne og udvide undervisningen, så den også omfatter emner som familiedannelse, frugtbarhed og risikofaktorer for nedsat frugtbarhed.

Ligestilling af fertilitetsbehandling med andre behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen
Behandling af nedsat frugtbarhed i det offentlige sundhedsvæsen bør i højere grad ligestilles med behandling af andre kroniske sygdomme, så patienter kan modtage et tilstrækkeligt og individualiseret behandlingstilbud og behandles flere gange, hvis det er nødvendigt (f.eks. flere behandlingsforsøg og behandling også til barn nummer to eller tre). I Danmark er forskning og udvikling inden for reproduktion drevet af offentlige institutioner som universiteter og offentlige fertilitetsklinikker. En styrkelse af de offentlige fertilitetsklinikker er derfor et vigtigt skridt mod at styrke den fremtidige udvikling og forskning på fertilitetsområdet og vil være med til at sikre forbedrede muligheder for at hjælpe fremtidens fertilitetspatienter.

Konklusion

Nedsat frugtbarhed er en af de hyppigste kroniske sygdomme blandt 25-44-årige kvinder og mænd. En lang række meget forskellige medicinske, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorer er sammenhængende med øget risiko for nedsat frugtbarhed. Der er derfor behov for at udvikle og iværksætte flere samtidige samfundsmæssige, strukturelle og individuelle forebyggende indsatser for at øge befolkningens viden om frugtbarhed og risikofaktorer for nedsat frugtbarhed og for på sigt at reducere forekomsten af nedsat frugtbarhed. Samtidig skal adgangen til fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsvæsen udbygges så mennesker med nedsat frugtbarhed – hvis de ønsker det – kan få den nødvendige og tilstrækkelige hjælp i det offentlige sundhedsvæsen til deres familiedannelse.

Danske Regioners bestyrelse har netop vedtaget et fælles regionalt bud på fremtidige principper for fertilitetsområdet. Forslaget omfatter bla. styrkelse af forebyggelsen, bedre og individualiseret behandling og en opfordring til modernisering af lovgivningen. Samlet set er det et vigtigt og nødvendigt signal fra alle fem regioner, der nu skal omsættes fra holdning til handling.

Blad nummer: 

Referencer

  1. Vollset SE, Goren E, Yuan C-W et al. Fertility, mortality, migration, and population scenarios for 195 countries and territories from 2017 to 2100: a forecasting analysis for the Global Burden of Disease Study. Lancet 2020;396:1285-306.

  2. Nielsen HS, Schmidt L, Nyboe Andersen A et al. Forebyggelse af nedsat frugtbarhed. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2016.

  3. Zegers-Hochschild F, Adamson GD, Dyer S et al. The International Glossary on Infertility and Fertility Care, 2017. Led by ICMART in partnership with ASRM, ESHRE, IFFS, MOD, AFS, GIERAF, ASPIRE, MEFS, REDLARA, FIGO. Hum Reprod 2017;32:1786-801.

  4. Bodin M, Plantin L, Schmidt L et al. The pros and cons of fertility awareness and information: a generational, Swedish perspective. Hum Fertil (Camb) 2021 (online 22. aug).

  5. Anbefalinger for svangreomsorgen. København: Sundhedsstyrelsen, 2021.

Right side

af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer
af Preben G. Berthelsen | 21/11
1 Kommentar