Lige nu står vi i Danmark med to vacciner mod COVID-19, som et politisk flertal mener skal tilbydes borgerne. Der er tale om vacciner, som en lægelig ekspertgruppe har vurderet risikoen for alvorlige bivirkninger af, og som Sundhedsstyrelsen fraråder i massevaccinationsprogrammet. Men nu skal borgerne kunne foretage et såkaldt tilvalg. Da det især er yngre mennesker, som er blevet ramt af forsinkelserne i udrulningen af vacciner, er det nærliggende at tro, at det især vil være dem, som kunne fristes til at lade sig vaccinere med enten AstraZeneca- eller Johnson & Johnson-vaccinen. Risikoen for alvorlige bivirkninger er lav, men det er risikoen for at blive alvorligt COVID-19-syg også hos yngre personer. Faktisk også i et omfang, så risikoen for at gøre mere skade end gavn hos den enkelte er helt reel.
Oplægget er, at vi som læger skal foretage en individuel lægelig konsultation og ordination forud for vaccination af de borgere, som overvejer at blive vaccineret med en af disse to vacciner – vi skal altså vurdere dem hver især og rådgive dem. En forudsætning for at kunne det er, at vi fra Sundhedsstyrelsen får den nødvendige information i en opdateret, fyldestgørende og overskuelig form, som forklarer, hvordan risikoen for alvorlig komplikation skal vurderes. Vi har alle hørt om en risiko for alvorlig bivirkning hos 1:40.000, men den information kan ikke stå alene – så var disse vacciner jo fortsat en del af massevaccinationsprogrammet. Så hvordan er det, vi skal vurdere, og hvad er det, vi skal tage ansvar for?
I skrivende stund er Sundhedsstyrelsens materiale endnu ikke færdigt, og min vurdering er, at styrelsen står over for en meget, meget svær opgave. Tæt på umulig. Der kan være helt særlige situationer, hvor vaccinationen med en af de to vacciner kan give mening. F.eks. for at kunne tage afsked med alvorligt syge familiemedlemmer i lande, som kræver vaccine for indrejse, eller hvis man er tæt på en COVID-19-sårbar person og ikke allerede har fået tilbudt vaccination som en del af gruppe 6.
Men grundlæggende er det vanskeligt at se, hvordan man som læge kan stå fagligt på mål for at tilbyde en vaccine, som øger risikoen for alvorlig skade – ikke mindst når den enkelte borger trods alt har udsigt til at få tilbudt en anden og mere sikker vaccine inden for et par måneder. Det er også værd at bemærke, at det i en ny bekendtgørelse fra sundhedsministeren står helt klart, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler COVID-19-tilvalgsordningen.
Af samme grund er det også vigtigt for Lægeforeningen, at ingen læger skal være forpligtet til at ordinere AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne. Selv om den enkelte borger muligvis ser sin risiko anderledes, og man nemt får indtrykket, at vaccinen kan »trækkes i automaten«, så er det lægens vurdering, der må ligge til grund, ligesom det er lægens ansvar at ordinere. Og det skal være muligt at sige nej.
Helt afgørende er det også, at regering og myndigheder står ved, at ordination af de to vacciner sker uden sundhedsfaglig begrundelse og på deres ansvar. Kort sagt: Vi skal have den nødvendige retssikkerhed. En læge skal ikke kunne stå med »sager« og retslige problemer, hvis han eller hun har ordineret en af disse vacciner på forventeligt sparsomt grundlag, men i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger, og patienten får alvorlige bivirkninger. Derfor vil vi bede om en tilkendegivelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager om, at ordination efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke kan føre til kritik i en klage- eller tilsynssag.
Jeg vil gerne understrege, at vurderingen af en vaccine altid afhænger af omstændighederne. Stod Danmark i en helt anden situation med høj smittebyrde, et presset sundhedsvæsen og en omfattende tredjebølge og med mange ikkevaccinerede borgere, ville man givet vurdere de to nævnte vacciner anderledes. Alt afhænger af situationen, og man skal være opmærksom på, at den kan ændre sig. Men p.t. frarådes vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson ud fra en sundhedsfaglig vurdering af, at vaccinen kan forårsage alvorlig skade på mennesker, som med stor sandsynlighed ikke ville blive syge af COVID-19, og det tager vi som læger dybt alvorligt.