»Netværket hjalp mig tilbage på arbejdsmarkedet ...«

Kollegialt Netværk for Læger består af en gruppe af yngre og ældre læger, som anonymt og ganske gratis yder hjælp og støtte til læger, som har problemer på deres arbejdsplads og/eller i privatlivet. Over tusinde danske læger - med små eller store problemer - har gjort brug af muligheden for at få assistance fra en netværksrådgiver.

I nogle tilfælde kan problemerne løses over telefonen i løbet af en eller flere samtaler, mens det andre gange og da efter en konkret aftale tillige kan være hensigtsmæssigt, at den hjælpsøgende læge mødes med netværksrådgiveren.

Netværket har mangeårig erfaring i rådgivning

Kollegialt Netværk for Lægers erfaringer i rådgivning er baseret på et solidt grundlag. Netværket, som i 1992 blev dannet af en lille håndfuld læger, består her i 2007 af knap 100 frivillige, ulønnede netværksrådgivere, som alle er særligt udvalgt af lægekredsforeningen i lokalområdet. Rådgiverne, der alle er læger, er fordelt over hele Danmark samt på Færøerne og Grønland.

Til Netværket er der knyttet en lønnet lægekonsulent samt en sekretær, hvoraf sidstnævnte bl.a. betjener netværkslinjens telefonnummer 35 38 89 51, som holder åbent i dagtimerne på hverdage. Netværkslinjen benyttes af læger, der ønsker kontakt med en netværksrådgiver, eller som har spørgsmål til ordningen mv. Sekretæren kontaktes også af bekymrede kollegaer, familiemedlemmer eller venner til læger, der er i krise. I sådanne tilfælde etablerer sekretæren kontakt til en netværksrådgiver, som herefter efter nærmere aftale tager kontakt til den læge, som synes at have behov for hjælp. Men en netværksrådgiver kan også selv tage initiativ til at kontakte en læge, som synes at have brug for assistance.

Netværksrådgiverne rådgiver hele døgnet på tværs af regionerne

Hvis man er hjælpsøgende læge, har man mulighed for at gå uden om netværkslinjen og ringe direkte til en netværksrådgiver. Disse er i det væsentlige tilgængelige hele døgnet. Man kan frit vælge, hvilken af netværksrådgiverne man ønsker at benytte. For eksempel kan man vælge at kontakte en lægelig rådgiver i sin egen region eller vælge en rådgiver et hvilket som helst andet sted i landet.

Listen over Netværksrådgivere kan findes på www.laeger.dk under punktet »arbejdsliv« (kræver log-in) og i de lokale lægekredsforeningsblade. Gruppen af rådgivere omfatter yngre læger, overlæger, praktiserende speciallæger eller speciallæger i almen medicin.

Læger kan som andre mennesker komme ud for forskellige problemstillinger, men der er typisk tale om rådgivning inden for følgende områder:

• Arbejdsmiljøproblemer

• Klagesager

• Sygdom

• Misbrug

• Udbrændthed

• Personlig krise

• Familieproblemer

• Dødsfald

• Kriminalitet

Netværkets rådgivere behandler ikke, men rådgiveren vil afhængig af den hjælpsøgende læges behov, støtte og motivere den hjælpsøgende læge til f.eks. at søge behandling i det eksisterende behandlingssystem. Hertil kan netværksrådgiverne give konkrete råd om muligheder for f.eks. økonomisk støtte, hjælp i klagesager samt medvirke ved etablering af kontakt til arbejdsmediciner, socialrådgiver, psykiater, psykolog mv.

Samlet har netværksrådgiverne i øjeblikket skønsvist 365 henvendelser per år, svarende til en henvendelse per dag; heraf har nogle af de hjælpsøgende læger flere kontakter til rådgiveren.

Rådgivning om arbejdsmiljø

Der er ingen tvivl om, at det tidvist kan være belastende at arbejde som læge, uanset om man er ung eller ældre. Arbejds-vilkårsundersøgelsen fra 2000, hvor alle danske læger havde mulighed for at give deres mening til kende, viste, at der var behov for forbedringer i lægers arbejdsmiljø (se rapporten på www.laeger.dk). De senere års henvendelser til Kollegialt Netværk for Læger bekræfter, at der stadig er plads til forbedringer på arbejdspladserne.

I forbindelse med vurdering af arbejdsmiljøet skelner man mellem fysiske, kemiske, biologiske og psykosociale belastninger:

Af de fysiske belastninger kan der f.eks. være problemer med støj i storrumskontorer og akavede arbejdsstillinger på operationsstuen. De kemiske belastninger, som netværksrådgiveren modtager forespørgsler om, kan bl.a. være farligheden af eksponering for anæstesigasser eller antibiotika. De biologiske belastninger kan vedrøre risiko for smitte med bakterier ved pasning af patienter.

En større del af henvendelserne til Netværket vedrører dog de psykosociale belastninger, f.eks. klagesager, problemer med nærmeste kollegaer eller chefen. Hertil mobning, chikane, trusler, pressehetz, aften-nat-arbejde samt alenearbejde. Men de følelsesmæssige belastninger i arbejdet med håbløst og alvorligt syge patienter kan også være store.

Nogle af de hjælpsøgende læger har behov for praktisk hjælp til at udfylde blanketter på grund af en arbejdsulykke eller ved mistanke om en erhvervsbetinget sygdom.

I Netværket undrer man sig dog over, at der kommer så få henvendelser fra læger, der har været udsat for vold, da det er velkendt, at mange læger bliver udsat for vold i deres arbejde med deraf følgende risiko for fysiske og psykiske men f.eks. PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion).

Rådgivning i forbindelse med personlige problemer

Kriser og voldsomme begivenheder er en del af den menneskelige eksistens, og da læger også er mennesker, slipper de sjældent igennem livet uden at møde personlige forhindringer. Belastningen på arbejdet og/eller i privatlivet kan blive så stor, at den kan føre til, at lægen f.eks. får personlige kriser, psykiske problemer, depression, nedslidning eller misbrug.

Hændelser i livet kan medføre sorg eller fortvivlelse, og selvom sårene heles, kan den berørte i nogle tilfælde stå tilbage med ar på sjælen, som aldrig helt vil forsvinde. Har der været tab af familie eller venner, letter sorgen, men savnet forsvinder aldrig.

Netværksrådgiveren kan give medmenneskelig omsorg, og afhængig af den hjælpsøgende læges behov og ønsker kan netværksrådgiveren efter aftale f.eks. skabe kontakt til en psykolog eller psykiater. I forbindelse med misbrug søger netværksrådgiveren at motivere og hjælpe den berørte læge til afvænningsbehandling lokalt eller andetsteds i landet.

Videreuddannelse er en værdifuld faktor i Netværkets arbejde

For at sikre en passende kvalitet i Kollegialt Netværk for Lægers rådgivningsarbejde og skabe ensartethed i rådgivningen på tværs af regionerne, er der behov for et introduktionskursus for de nye netværksrådgivere samt et årligt videreuddannelseskursus for alle netværksrådgiverne. Kurserne arrangeres af sekretæren og konsulenten for Kollegialt Netværk, idet temaerne tager udgangspunkt i netværksrådgivernes ønsker om emner af relevans for rådgivningsarbejdet.

Begge kurser blev afholdt i forlængelse af hinanden i perioden 11.-13. januar 2007. Ved introduktionskurset deltog otte nye netværksrådgivere, mens der var knap 60 deltagere inklusive i nviterede gæster ved videreuddannelseskurset på Hindsgavl. Alle lægekredsforeningsformændene var inviteret, og her var bl.a. Færøerne og Grønland repræsenteret. Blandt gæsterne var desuden Lægeforeningens direktør Bente Hyldahl Fogh, som glædede os med sin tilstedeværelse og sin støtte til Netværkets vigtige arbejde for læger, der har større eller mindre problemstillinger på arbejdspladsen og/eller i privatlivet.

I år var der på videreuddannelseskurset særlig fokus på følgerne af, at Danmark nylig er blevet opdelt i fem regioner. Opdelingen vil efter Netværkets opfattelse kunne medføre forbigående negativ påvirkning flere steder i landet, hvad angår de fysiske rammer for lægers arbejde, bl.a. forringede kontorfaciliteter som følge af nedlæggelse af sygehuse, fusioner af afdelinger mv. Hertil må forventes forbigående psykosociale belastninger, der kan medføre stress, mobning og chikane mv. Netværksrådgiverne har derfor rustet sig til at klare en øget forespørgsel omkring disse aspekter.

Netværksrådgiverne fik undervisning i supervisionsmuligheder i forbindelse med rollespil. Men der indgik også en drøftelse af mulige forbedringer af Kollegialt Netværk for Læger. Konsulenten for Netværket vil drøfte forslagene ved et møde med Lægeforeningens arbejdsmiljøudvalg (AMU), som har en særlig interesse i at følge Netværkets anonyme arbejdsmiljørådgivning, da denne jo netop afspejler typer af arbejdsmiljøproblemer.

Senere på året var det Danmarks tur til at være vært ved det årlige nordiske netværksmøde, som fandt sted i Lægeforeningens lokaler i København. Sekretæren og konsulenten for Netværket stod for arrangementet, hvor der deltog tilsvarende kollegaer fra de lægekollegiale netværk i Sverige, Norge og Finland. Der var ingen væsentlige forskelle i problemstillingerne blandt de hjælpsøgende læger i de fire lande. Organiseringen af rådgivningsarbejdet er dog forskellig, idet man i Sverige anvender en model, der ligner den danske med ulønnet hjælpearbejde, hvorimod man i Finland foretrækker at aflønne netværksrådgiverne.

Hvordan kontaktes Kollegialt Netværk for Læger?

Kollegialt Netværk for Læger kan kontaktes både af den læge, der søger hjælp, men også af lægens familie, pårørende, venner, kollegaer eller af den behandlende instans.

Man kan helt frit vælge sin personlige lægelige rådgiver blandt Netværkets læger, der består af yngre læger, overlæger, praktiserende speciallæger og speciallæger i almen medicin.

• Kontakt Netværkslinjen på telefon 35 38 89 51, der er åben i dagtimerne på hverdage.

• Eller ring gerne direkte til en netværksrådgiver enten lokalt eller uden for din region. Lægerne træffes i det væsentlige hele døgnet og deres navne og telefonnumre, kan findes på www.laeger.dk under punktet »arbejdsliv« (kræver log-in) eller i det lokale lægekredsforeningsblad. Det er også muligt at kontakte en lokal netværksrådgiver, såfremt man ønsker mundtlig information om Netværket ved et lægemøde.

Man kan læse mere om Kollegialt Netværk for Læger på www.laeger.dk under punktet »arbejdsliv« (brug laeger.dk-log in), hvor man også kan se Håndbogen for Netværksrådgivere. Bestil gerne Netværkets nye informationsbrochure via e-mail: netvaerket@dadl.dk Brochuren, som forventes publiceret i sommeren 2007, bedes venligst uddelt ved staff meetings, introduktionskurser eller i andre sammenhænge, hvor læger er samlet. Kollegialt Netværk for Læger kan hjælpe læger, der har arbejdsmæssige og/eller private problemer.

Citater fra ni brugere af Kollegialt Netværk for Læger

»Der var arbejdsmiljøproblemer blandt lægerne på medicinsk afdeling, og vi besluttede, at jeg skulle ringe til en læge fra Kollegialt Netværk. Hun gav mig nogle gode råd over telefonen. Denne korte samtale har bevirket, at vi har fået det meget bedre på afdelingen. Vi er også begyndt at bruge Arbejdstilsynets hjemmeside, www.at.dk«

»Efter skilsmissen tog mit alkoholmisbrug til, og en aften ringede jeg til en netværksrådgiver. Det kunne jo heller ikke fortsætte på den måde. Det viste sig, at der er muligheder for, at jeg kan få økonomisk hjælp til afvænning gennem Lægeforeningen og Pensionskassen. Selvom jeg måske vidste disse ting i forvejen, havde jeg ikke overskud til at klare det hele uden hjælp udefra. Sådan noget kan jo heller ikke klares på en uge.«

»Jeg havde faktisk ikke regnet med at komme i arbejde igen efter ulykken, men Netværket hjalp mig tilbage på arbejdsmarkedet i en halvtidsstilling. Det går fint nu, og selvom jeg nok aldrig kommer op på fuldtid igen, giver det mig megen selvværdsfølelse at have et job.«

»Netværksrådgiveren satte mig i forbindelse med den psykiater, som Netværket plejer at bruge i mit lokalområde. Det viste sig, at jeg havde fået en depression, og det er måske lidt flovt, at jeg som læge ikke selv kunne se det. Men det kunne jeg altså ikke dengang. Det tog nogle måneder, og så var jeg på benene igen.«

»Jeg synes ikke, at jeg får noget ud af mit kontingent til Lægeforeningen - ud over mit bidrag til Kollegialt Netværk for Læger. Det er rart at vide, at jeg selv og andre har en livline, når noget går galt hjemme eller på arbejdet.«

»Jeg var lige startet i turnus og havde svært ved at arbejde, især i skadestuen. Jeg overvejede at holde op som læge. En kollega anbefalede mig at ringe til en netværksrådgiver, men da jeg ikke kunne tage mig sammen, ringede han for mig. Det er jeg meget glad for i dag. Netværksrådgiveren og jeg mødtes og talte sammen et par gange, og senere fik vi sammen en god samtale med min overlæge. I dag er jeg stadig læge.«

»Samme dag, jeg stak mig på en forurenet kanyle, fortalte min kollega mig, at hun formentlig havde fået håndeksem af latexhandskerne. Vi ringede til en netværksrådgiver og fik råd om, hvilke blanketter vi skulle udfylde. Nu er vi blevet afdelingens eksperter i blanketter vedrørende anmeldelse af ulykker og erhvervsbetingede sygdomme. Jeg slap fra ulykken uden men, men min kollega fik fem procent i men af Arbejdsskadestyrelsen: www.ask.dk«

»Min mand, som er praktiserende læge, havde fået en klagesag, og den gik ham meget på. Derfor ringede jeg til sekretæren på netværkslinjen, som skaffede os en netværksrådgiver. Rådgiveren holdt os psykisk i hånden og sørgede også for, at min mand fik praktisk hjælp fra Lægeansvarsudvalget, så han kunne besvare klagen.«

»Hils lægerne i Netværket og sig tak for hjælpen. Jeg må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at tage mig sammen til at ringe, men jeg har ikke fortrudt, at jeg kontaktede Kollegialt Netværk for Læger. Det vil jeg bestemt gøre en anden gang.«