Skip to main content

Neuropsykologi. Normalfunktion, demensformer og afgrænsede hjerneskader. Eriksson H.

Mag.art. Anders Gade

1. nov. 2005
2 min.

»Den der kræver, at et værk om neuropsykologi skal være enkelt og lettilgængeligt og kunne tilegnes uden intellektuelle anstrengelser, har misforstået emnets karakter«, skriver Håkan Eriksson på side 21. Eriksson er svensk logopæd, men arbejder klinisk med et bredt udsnit af neuropsykologiske problemer. Hans store og velillustrerede bog er nu oversat til dansk. Bogen retter sig primært mod plejepersonale på hospitaler og i ældreomsorgen, og forfatter og oversætter har gjort sig store anstrengelser for at beskrive komplekse forhold med så få fagudtryk som muligt. Det er i stor udstrækning lykkedes, men måske er oversættelsen af latinske termer til danske gået for vidt. Hvem ved f.eks., hvad det yderste knælegeme er?

Del 1 handler om hjernens normale anatomi og organisation. Hvor de fleste tilsvarende tekster beskriver den mest sikre og basale viden, lægger Eriksson hovedvægten på den supramodale cortex, hvis funktionsmåde er mere hypotetisk. Det er modigt gjort, og beskrivelsen svarer til en moderne forståelse. Der er kun ringe omtale af den historiske udvikling af og den forskningsmæssige baggrund for de omtalte begreber og teorier, som derfor fremstår noget vage og abstrakte.

Del 2 om fokale neuropsykologiske syndromer og demens er anderledes konkret, for en stor dels vedkommende forankret i Erikssons egen kliniske erfaring. Kapitlerne om afasi og demens rummer fremragende beskrivelser, mens andre områder er mere usikkert behandlet. I kapitlerne om hukommelse og amnesi er der uklar skelnen mellem episodisk og semantisk hukommelse, og termen langtidshukommelse bruges i kapitel 11 om procedural hukommelse og i kapitel 18 om retrograd hukommelse. Begge dele er forkert eller i hvert fald ukonventionelt. Farveagnosi gøres identisk med cerebral akromatopsi, så den fundamentale skelnen mellem perception og gnose ikke respekteres.

Denne mangel på præcision vil næppe genere den erklærede målgruppe, og bogen vil være tiltalende for dem, som sætter pris på gode kliniske beskrivelser og kan tolerere en del gentagelser. Nogle af Ugeskriftets læsere vil formentlig frustreres over den relative mangel på præcision og dybere forklaringer, men bogen er en stor og væsentlig popularisering af vanskelige emner, som fortjener mange læsere.

København: Hans Reitzels Forlag, 2003.

416 sider. Pris: 450 kr.

ISBN 87-412-2523-6