Skip to main content

Niels Okkels: Uddannelse for uddannelsens skyld

Stud.med. Niels Okkels, Aarhus N
E-mail: nielsokkels@gmail.com
Interessekonflikter: ingen

3. jan. 2014
3 min.

Har mine seks år på universitetet gjort verden til et bedre sted?

Svaret er nej. Jeg har ikke bidraget med noget som helst. Min uddannelse er halvanden meter bøger på en reol. På intet tidspunkt har jeg lavet et virkeligt stykke arbejde. Lad mig give et eksempel på, hvad jeg mener.

Ud af mine seks år på lægestudiet har jeg været et år i klinik. Det foregår således, at man møder ind på hospitalet om morgenen, finder en læge, og spørger om man må følges med vedkommende. Når tiden er god, må man komme forrest og tage hænderne op af lommen. Når tiden er knap, hvad den ofte er, må man sidde pænt og kigge.

Lægestuderende får sjældent ansvar og har aldrig nogen egentlig funktion. Derfor tager mange konsekvensen og opsøger på eget initiativ et vikariat uden for deres studietid. Her får de ansvar, løn og erfaring. De beviser, at de både kan og vil yde et stykke ægte arbejde.

Kunne man forestille sig en tømrerlærling gå i hælene på sin mester en hel dag uden at bestille noget? Hvorfor ikke lade lægestuderende lave et virkeligt stykke arbejde som en del af deres uddannelse?

Tendensen ses også andre steder end på lægestudiet. I sidste uge ringede jeg til Teknisk Skole i Aarhus. Jeg har planer om at åbne en forretning og får brug for en bænk, som kunderne kan sidde på. Derfor foreslog jeg at udbyde bænken som eksamensprojekt. På den måde ville jeg få noget speciallavet og originalt. Samtidig ville de studerende bruge tiden på et produkt, som rent faktisk skulle bruges til noget.

Damen i telefonen sagde nej tak, og begrundede det med, at sådan var reglerne. Igen spurgte jeg mig selv, hvorfor uddannelse altid handler om at bedømme, men aldrig om at skabe.

Gør lægeuddannelsen virkelig

Lad mig give et eksempel på den uddannelse jeg efterspørger. I folkeskolen havde jeg undervisning i drama. Vi arbejdede et helt år på en musical, som vi opførte over fire aftener for forældre og venner og de øvrige skoleklasser. Pointen er, at vi bidrog med noget. Vores lærer nøjedes ikke med at undervise og give lektier for. Han gav uddannelsen autenticitet, og verden blev (i det mindste for min mor) et bedre sted.

Alt hvad jeg har lavet indtil nu, har været uddannelse for uddannelsens skyld. Bevares; jeg har lavet forskning, haft vikariater og lavet bestyrelsesarbejde. Men disse ting er netop ikke en del af uddannelsen. Mit ønske er, at skabe virkelige ting til en virkelig verden. Løse problemer, udforske, se patienter, debattere, arbejde og bidrage. Studerende kan mere end læse bøger, der ender på en hylde, og tage noter, der ender i en stak.