Skip to main content

Nikotin kan give varige skader på den unge hjerne

Vær opmærksom på børn og unges brug af nikotinprodukter. Nikotin øger risikoen for, at de udvikler angst, depression og stress og ikke mindst, at de udvikler varig afhængighed – ikke bare af nikotin, men også af andre rusmidler.

cover
Nikotinposer (foto: Colourbox)

Jørgen Vestbo1, Jesper T. Andreasen2, Lotus Sofie Bast3, Lisbeth Lund4 & Charlotta Pisinger5

1) professor i lungemedicin, dr.med., University of Manchester, 2) lektor i psykofarmakologi, ph.d., Københavns Universitet, 3) seniorforsker i tobaksforebyggelse, ph.d., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 4) ph.d.-studerende, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 5) professor i tobaksforebyggelse, Københavns Universitet

23. jan. 2023
6 min
»Vi er særligt bekymrede over de mange røgfrie nikotinprodukter, der kan virke ekstra tillokkende på børn og unge – produkter i farverige indpakninger og med smagstilsætninger af jordbær, citrus, ­lakrids eller mentol«Jørgen Vestbo et al.

Brugen af nikotinprodukter herhjemme har været under gennemgribende forandring i de seneste 10-15 år. Fra at det næsten udelukkende har været cigaretter og anden tobak, der var kilde til nikotinbrug, er der nu et bredt sortiment af røgfrie nikotinprodukter som nikotinposer og e-cigaretter, f.eks. de illegale Puff Bars, på markedet. Og de er blevet stærkt populære blandt børn og unge.

Omtrent hvert tredje barn eller ung i alderen 15-29 år bruger et tobaks- eller nikotinprodukt enten hver dag eller lejlighedsvist. Det er altså i omegnen af 350.000 børn og unge i alderen 15-29 år, som ifølge undersøgelsen §RØG [1] bruger nikotin i en eller anden form. Heraf bruger halvdelen udelukkende andre nikotinprodukter end cigaretter.

Dertil kommer mange endnu yngre, helt ned til 10-12-årsalderen, som ikke indgår i undersøgelsen, men som ifølge SSP-konsulenter ude i kommunerne i stigende grad bruger røgfrie nikotinprodukter.

Alle de børn og unge skylder vi at hejse et stort rødt bekymringsflag. For når børn og unge bruger nikotinprodukter, er der risiko for, at det skader udviklingen af deres hjerne.

Den unge hjerne er særligt påvirkelig

Hjernen undergår i løbet af teenageårene og indtil omkring 25-30-årsalderen en omfattende modningsproces. I løbet af denne proces udvikles hjernen i forhold til de påvirkninger, den får, og her er nikotin et temmelig potent stof, der kan have negative konsekvenser selv ved brug i ganske små doser. Det er ikke ubetydelige og forbigående konsekvenser, der er tale om, men både omfattende og varige skadevirkninger. Jo tidligere man debuterer med at bruge produkterne, jo større er risikoen for skadevirkninger.

Blandt andet ses en sammenhæng mellem nikotin og psykiske lidelser som angst, depression og stress. En del af forklaringen på sammenhængen er sandsynligvis, at nikotin kortvarigt opleves som opkvikkende og lindrende på f.eks. angst- eller depressionssymptomer eller koncentrationsbesvær, og at personer, der har disse symptomer, derfor selvmedicinerer med nikotin.

En stærkere forklaring på sammenhængen lader dog til at være den omvendte, nemlig at nikotin kan udløse eller forværre psykisk sygdom, primært hvis nikotinbrug begynder i ungdommen, mens hjernen stadig er under udvikling. Undersøgelser på tobaksrygning viser, at rygning i teenageårene er stærkt associeret med senere udvikling af depression og angst. Og dyrestudier peger på, at det er meget sandsynligt, at nikotin kan være direkte medvirkende til udvikling af disse lidelser, blandt andet fordi nikotin forstyrrer modningen af pandelappen og dens forbindelser med amygdala og med dopaminsystemet.

Dertil viser hjerneskanninger af rotter, der har fået nikotin »i ungdommen«, permanente forandringer i hjernen, som svarer til dem, man har fundet hos mennesker, der røg som teenagere. Forandringerne afspejler sig i adfærdsændringer, som stemmer med, hvad observationsstudier på mennesker har vist: Rotter, der har fået nikotin som unge, viser, når de bliver voksne, tegn på øget angst, øget opgivenhed ved stresspåvirkninger, øget tendens til at udvikle traumehukommelse efter en ubehagelig oplevelse, nedsat følsomhed for naturlig nydelse, nedsat opmærksomhed og mere impulsiv adfærd. De samme adfærdsændringer ses ikke hos rotter, der først er blevet givet nikotin som voksne.  

Der er altså stor forskel på skadevirkningerne afhængig af, om man bruger nikotin i ungdommen eller først i voksenlivet.

Afhængighedsskabende

En anden meget væsentlig potentiel skadevirkning af nikotinbrug i barn- og ungdommen er afhængighed. Nikotin er, som de fleste ved, et af de mest psykisk afhængighedsskabende stoffer. Det skyldes, at nikotin hurtigt optages og derved hurtigt kan aktivere dopaminsystemet. En hurtig aktivering af dopaminsystemet er nemlig det, der giver »suset« af et rusmiddel. Det er en følelse, som hjernen gerne vil opleve igen og kan få svært ved at undvære. Hjernen vænner sig lynhurtigt til at knytte dette »sus« sammen med den kontekst, som nikotin indtages i, og derved skabes en trang, der er knyttet til de situationer, hvor nikotin bruges. Man kan således få en psykisk afhængighed af at opleve »suset« i forskellige hverdagssammenhænge. Derfra vil glæden ved hverdagsaktiviteter i stigende grad være betinget af, at nikotin er til stede, og det vil efterhånden blive svært at være i den kontekst uden nikotin. Samtidig kan man med tiden begynde at opleve abstinenssymptomer såsom koncentrationsbesvær, uro, tristhed og øget stressfølsomhed, når man ikke får nikotin. Man vil så opleve lindring, når man igen får »suset« fra nikotinen, og barnets eller den unges afhængighed af nikotin er etableret.

Ikke bare afhængighed af nikotin, men også tendensen til at søge – og på sigt blive afhængig af – andre rusmidler kan blive etableret som følge af den tidlige brug af nikotin. En del af den modningsproces, som hjernen gennemgår frem mod 25-30-årsalderen, handler om, at hjernens netværk gradvist lægges mere fast. Nerveforbindelser og netværk, der i den periode ofte aktiveres, bliver bevaret og styrket, hvorimod nerveforbindelser og netværk med lav aktivitet bliver svækket. Det betyder blandt andet, at hvis man i ungdommen hyppigt indtager nikotin, styrkes de netværk i hjernen, der har sammenhæng med rusmiddelsøgende adfærd, og der udvikles en øget tendens til at søge det, også som voksen.

Brug af nikotinprodukter i de unge år kan således føre til afhængighed af nikotin. Vi har evidens for, at brug af nikotinprodukter som e-cigaretter og snus i ungdommen markant øger risikoen for senere cigaretrygning. Og det kan være en gateway til andre rusmidler senere i livet. Studier på mennesker viser en sammenhæng mellem cigaretrygning i ungdommen og afhængighed af bl.a. alkohol, kokain, cannabis og opioider som voksen. Dyreforsøg sandsynliggør, at nikotin er en væsentlig årsag til dette.

De unges brug bekymrer

Af de ovenstående grunde og i virkeligheden også mange flere bekymrer det os, som vi skriver i en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse [2], at så mange børn og unge bruger nikotinprodukter. Og vi er særligt bekymrede over de mange røgfrie nikotinprodukter, der kan virke ekstra tillokkende på børn og unge – produkter i farverige indpakninger og med smagstilsætninger af jordbær, citrus, lakrids eller mentol; produkter, som det hverken kan ses eller lugtes, at man bruger.

For selvom mange af produkterne markedsføres som et »sundere alternativ« til rygere, som ikke kan eller vil stoppe, er virkeligheden, at markedet bugner af nikotinprodukter, der sælges og distribueres både til og af børn og unge, også til dem, som aldrig har røget en cigaret. De påbegynder et nikotinbrug med en Puff Bar eller en nikotinpose.

Nogle af produkterne er fuldt lovlige og forhandles i almindelig detailhandel eller i særlige butikker, og man skal være over 18 år for at købe dem. Andre er ulovlige her i Danmark; de markedsføres og distribueres der, hvor børn og unge færdes: på sociale medier og mellem kammerater. Det gør det ekstremt svært for forældre, skolelærere, sundhedsplejersker, sundhedskonsulenter og SSP-medarbejdere at følge med.

Et skridt på vejen til at stoppe den stigende brug af nikotinprodukter blandt børn og unge er oplysning. Imens det er almen viden, at cigaretter og andre tobaksprodukter er skadelige, er der fortsat mange forældre, der ikke er klar over, at der er nikotin i de farvestrålende produkter, som deres børn bruger, og heller ikke ved, hvor skadelig nikotin er for børn og unges hjerner.

Referencer

https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2022/paragraf_roeg_en_undersoegelse_af_tobak_adfaerd_og_regler.

https://vidensraad.dk/rapport/nikotinbrug-blandt-boern-og-unge-konsekvenser-og-forebyggelse.