Skip to main content

Nok en omgang islam

Pens. overlæge Palle Eggert Kriegbaum, Hillerød

15. aug. 2008
1 min.

I nogle år har Ugeskriftets »debat«-sider været brugt til diskussion om problemet islam - f.eks. om tørklæder hos dem, der omgås patienterne.

Ugeskrift for Læger 2008;170:2363 har optaget et skriveri af stud.med. Rasmus Underbjerg Pinnerup på en halv side om islams »kulturhistorie«.

I forrige århundrede foregik der to verdenskrige, som startede i Europa. I disse store, forfærdelige krige myrdede nærtbeslægtede mennesker hinanden. Vi regner med, at lignende ikke vil gentage sig. Flere af os nulevende oplevede 2. verdenskrig, og der lever stadig modstandsfolk, der var aktive mod Nazityskland her i landet. Terror udøvet af islamistiske personer kan også skade skandinaver, germanere og angelsaksere.

Det er ikke mærkeligt, at der er mange, som er ængstelige for denne form for terror, som islamisterne truer med. Terroren udøves af mennesker, som vi ikke er beslægtede med. Håbet er, at vi skånes, men det er da ikke mærkeligt, at vi ængstes. Jeg synes, at det nu er passende, at Ugeskriftet skånes for yderligere at omtale problemer med islam.

Det er patienterne, vi som læger hjælper og skåner om nødvendigt, og hvis nogle patienter ikke vil betjenes af per-soner med tørklæde, bør de blive fri for det.