Noninvasiv ventilation på intensive og lungemedicinske afdelinger

Vi har med interesse læst Brasholt et als oversigtsartikel [1] og Tønnesens leder [2] om noninvasiv ventilation (NIV) ved akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom. Vi er enige med forfatterne i, at NIV bør indgå i standardbehandlingen, når patienten har acidose og/eller hypercapni. Derimod er vi yderst skeptiske over for påstanden om, at etablering af NIV-behandling på de lungemedicinske afdelinger er udgiftsneutral, da det angiveligt vil medføre et nedsat behov for brug af intensive sengepladser.

Som anført, er der god evidens for en nedsat mortalitet, nedsat respiratorbehov og reduceret indlæggelsestid hos patienter med akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom. Dette har været rationalet for, at de fleste danske intensivafdelinger gennem de sidste 5-8 år har indført NIV.

Selvom NIV bliver indført på de lungemedicinske afdelinger, har de dårligste patienter med pH <7,30 (evt. <7,25) behov for NIV-behandling med tæt observation og mulighed for intubation på et intermediært eller intensivt afsnit [1, 3]. Da det er den fremgangsmåde, der anvendes i dag, vurderer vi, at den i artiklen nævnte forventede reduktion på 230 dødsfald og 400 respiratorbehandlinger ved indførelse af NIV på de lungemedicinske afdelinger stort set allerede er opnået.

På intensivafdeling ITA, Århus Sygehus har vi årligt omkring 200 behandlingsdøgn med NIV. Ca. 50 af disse døgn vedrører lungemedicinske patienter, ca. 100 døgn almene medicinske patienter og ca. 50 behandlingsdøgn neurologiske patienter. Indførelse af NIV på sygehusets lungemedicinske afdeling vil derfor næppe kunne reducere presset på de intensive senge i mærkbar grad.

I artiklen [1], regnes der med 23.000 indlæggelser/år pga. kronisk obstruktiv lungesygdom. Blandt disse patienter antages 5-10% at have behov for NIV med en behandlingsvarighed på fire døgn. Dette giver et samlet behov for NIV-behandling på 4.600-9.200 døgn/år. Det er ikke klart, om de lungemedicinske afsnit vil kunne påtage sig en sådan opgave. Derimod kan vi forudse, at ændrede rekommandationer for behandling af kronisk lungesyge patienter med akut forværring vil kunne medføre en øget efterspørgsel af NIV-behandling på intensivafsnittene fra de almenmedicinske afdelinger, som i dag modtager disse patienter.

Vi er ikke i tvivl om NIVs fordele som behandling ved respiratorisk insufficiens hos udvalgte patientgrupper. Vi tvivler derimod på, at indførelse af NIV i lungemedicinsk regi vil aflaste intensivafdelingerne, hvor vi i dag behandler de sværere grader af respiratorisk insufficiens med NIV eller om nødvendigt respirator. Vi hilser naturligvis brug af NIV i lungemedicinsk regi velkommen, da behandlingens gunstige effekter ved lettere grader af respiratorisk insufficiens kan komme de lungesyge patienter til gode - og vi ser frem til et spændende fremtidigt samarbejde om disse patienter.