Nu skal der skabes ro om sundhedsvæsenets økonomi

Det er en paradoksal situation, det danske sundhedsvæsen står i. På den ene side har regeringen over tid præsenteret forskellige pakker, som blandt andet indeholder store investeringer i at løfte sundhedsvæsenet. Der er blandt andet tale om et generelt økonomisk løft af sundhedsvæsenet med 5 mia. kr. ekstra årligt fra 2030. Herudover er der vedtaget en akutpakke og et permanent økonomisk milliardløft af den pressede psykiatri. Det er indiskutabelt gode fremtidsudsigter – selvom den ikke får for lidt med politisk teater og løfter om guld og grønne skove.

På den anden side står vi læger – og mange andre gode kollegaer – lige nu midt i en alvorlig situation med nedskæringer i sundhedsvæsenet som følge af regionernes pressede økonomi. Det, vi oplever i den kliniske virkelighed, rimer mere på »rundbarbering« end »rundhåndethed« og »rettidig omhu«. Det er kun få måneder siden, det kom frem, at for eksempel Region Nordjylland skal spare 304 mio. kr., hvilket blandt andet betyder, at de nordjyske sygehuse skal nedlægge 230 stillinger i alt. Også i Region Midtjylland, Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark fører den pressede økonomi til ansættelsesstop, besparelser med videre. Det rammer desværre både patienter og personale. Ikke kun nu, men også fremover. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at byggeriet af et nyt hospital til børn med psykiske lidelser i Region H er udskudt på ubestemt tid på grund af økonomiske problemer.

Læg dertil, at psykiatrien, som efter årtiers underprioritering er stillet markante forbedringer i udsigt, stadig er trykket i bund. Derfor er det i særlig grad alvorligt, når Lægeforeningens helt nye og endnu ikke offentliggjorte undersøgelse blandt Lægeforeningens medlemmer beskæftiget i psykiatrien viser, at omtrent 4 ud af 10 læger (38%) har oplevet nedskæringer eller ansættelsesstop i deres afdeling i de forgangne to år. Disse nedskæringer og ansættelsesstop har ramt både læger, sygeplejersker og psykologer i psykiatrien, viser undersøgelsen. Og det er vel at mærke sket i de to år, der omtrent er gået, siden man i sensommeren 2022 i Folketinget vedtog tiårsplanen for psykiatri.

Det er jo paradoksalt, at regeringen øremærker millioner og milliarder til psykiatrien, samtidig med at en tredjedel af adspurgte læger svarer, at de oplever, at der bliver fyret eller nedlagt stillinger om ørerne på dem, fordi regionerne er nødt til at spare. Filmen knækker et sted imellem de to virkeligheder.

Men at løfte psykiatrien er et fælles ansvar. Så når regeringen og regionerne i disse dage forhandler om næste års budgetter, så bør de parter give hånd på, at penge til psykiatrien også bliver brugt i psykiatrien. Så det reelt kan mærkes på afdelingerne. De sidste års nedskæringer og besparelser skal løses af begge parter, og det kræver altså, at man forpligter sig.

Både regionerne og regeringen skal også forpligte sig på at lande en aftale, der skaber ro. Ikke kun i psykiatrien, men om hele sundhedsvæsenets økonomi i bredest mulige forstand. Ideelt set skal man indgå en økonomiaftale, som begge parter er fuldt ud tilfredse med i hele det år, den løber. Det betyder, at den skal være robust nok til, at regionerne ikke indgår en aftale for få måneder, efter de er gået ud og meldt, at man mangler milliarder. For så at begynde nedskæringerne.

Det betyder også, at man på Christiansborg og nærmeste omegn skal forstå, at sundhedsvæsenet er udgiftsdrivende. Ny medicin, teknologi, flere patienter med flere sygdomme etc. koster og kræver stabile budgetter. De rutsjeture, man udsætter alle i sundhedsvæsenet for, når man som regering vil indgå stramme, skrabede økonomiaftaler for senere at sole sig i pakker og finanslovsgaver, fører til uro og usikkerhed om økonomien.

Min opfordring til regeringen og regionerne er derfor: Skab nu ro om sundhedsvæsenets økonomi. Sørg for langsigtet stabilitet, der ikke medfører nedskæringer og ansættelsesstop på grund af slunkne pengekasser. I sundhedsvæsenet generelt, men i særlig grad i alle dele af psykiatrien.