NU skal vores retssikkerhed forbedres

Lige nu forhandler regeringen og de politiske partier om en ny sundhedsreform. Det udkast, som regeringen har spillet ud med, handler mest om forebyggelse og nye måder at organisere sundhedsvæsenet på. Men der er også – meget vigtige – linjer, der forholder sig til det klagesystem, som »ligger i baghovedet« hos rigtig mange af os, når vi går på arbejde, og som har rigelig mulighed for forbedring.

Regeringen vil undersøge, hvordan patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter, og den signalerer, at der skal større fokus på læring. Det ser jeg som et første spædt skridt frem mod en klogere tilgang til patientklager. Det er opmuntrende, at vores pres har virket. Politikerne har hørt, når vi og andre sundhedsprofessioner har gjort opmærksom på, klagesystemet i dag er indrettet på en måde, som står i vejen for patientsikkerhed og læring.

En klagesag har ofte rod i et ulykkeligt forløb, som både patient, pårørende og sundhedsprofessionelle gerne ville kunne rulle tilbage. For os som læger kan det have konsekvenser for den psykologiske tryghed, hvilket er belastende i sig selv, og som kan resultere i »defensiv medicin«, hvor man foretager medicinsk unødvendige behandlinger og undersøgelser. En ny rundspørge blandt et bredt udsnit af Lægeforeningens medlemmer viser, at hver fjerde læge på grund af bekymring for at få en klage dagligt eller ugentligt bestiller undersøgelser som eksempelvis skanninger, der ikke er lægefagligt begrundede. Det er blandt andet på den baggrund, at vi foreslår politikerne en ny model for klagesystemet, som styrker læringen. Dialogsamtaler skal bruges meget mere aktivt som værktøj for læring, og man skal have krav på en dialogsamtale, uanset om der er indgivet en klage eller ej. Alle sager skal som udgangspunkt starte med, at man analyserer forløbet, og ikke med – på forhånd – at lægge ansvar på enkeltpersoner, og så skal vi for alle parters skyld have en bagkant på sagsbehandlingen på gennemsnitligt seks måneder. Sidste år lå den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 14-16 måneder alt efter typen af klage.

Tilsynssager er der langt færre af end klagesager. Men de rammer ofte meget hårdt, og derfor er et andet – og desværre permanent – smertepunkt i Lægeforeningens politiske arbejde Styrelsen for Patientsikkerheds tilgang til sin opgave. Den er defineret i navnet: at styrke patientsikkerheden. Men navnet flugter rigtig dårligt med de erfaringer, vi har med styrelsen. Desværre oplever alt for mange af de kolleger, som kommer i styrelsens søgelys, en helt overdreven mistænkeliggørelse af deres faglige virke.

Der er eksempler på, at læger skal stille i Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af et antal klagesager, som ikke har givet anledning til kritik i Styrelsen for Patientklager. Andre sager har baseret sig på anmeldelser på Trustpilot og uunderbyggede, anonyme henvendelser. De er ikke mange i antal, men man må undre sig over, at de overhovedet findes, og de bidrager ikke til at styrke tilliden til styrelsen.

Samtidig er det problematisk, at der endnu ikke er gennemført en evaluering af styrelsens tilsyn efter »strammerpakken« i 2016. Evalueringen skulle have været i gang i januar 2020, men er først for nylig sendt i udbud. Det er ærgerligt, at vi har skullet vente så længe. På den positive side tæller, at der efter pres fra Lægeforeningen er afsat langt flere midler til evalueringen end oprindeligt, og det må vi se som udtryk for, at Sundhedsministeriet vil til bunds i problemerne, og at den kan føre til de nødvendige forbedringer.

Lægeforeningen støtter, at vi har et tilsyn, som kan stoppe de brodne kar, som også findes blandt læger. Men proportionerne i indsatsen skal være i orden. Det er altså sådan, at læger generelt er samvittighedsfulde og yderst fagligt kompetente mennesker, som går på arbejde for at hjælpe patienter.

Den erkendelse bør indgå med vægt i evalueringen. Ikke kun for vores skyld som læger, men også som en trædesten på vej mod et sundhedsvæsen med større patientsikkerhed. Det er netop meldt ud, at de faglige organisationer – efter pres fra Lægeforeningen – vil blive hørt, og det er naturligvis positivt. Det er nemlig helt afgørende, at evalueringen får den nødvendige faglige kvalitet, så regering og Folketing får et godt afsæt for at gennemføre de forbedringer, som der er så hårdt brug for.