Nuancer sundhedsoplysningen

Ifølge [1] vil Sundhedsstyrelsen (SS) have alle ansatte i sundhedsvæsenet (rengøringspersonale og portører måske undtaget) til at føre livsstilssamtaler med alle indlagte patienter. Derfor følgende spørgsmål til SS: Skal det ske, efter at personalet er grundigt informeret om følgende?

1. At givne råd som regel kun vil have positiv effekt, hvis de gives, efter at man har opnået patientens tillid ved at have lyttet til alt, hvad hun kan fortælle om sin livsstilssituation, sine livsværdier, eventuelle andre sygdomme, og hvad hun i forvejen har af meninger om sund livsstil - og om grunde til, at det vil være svært eller uønsket at ændre livsstil.

2. At evidensen for de fleste råd er mangelfuld, fordi den sjældent bygger på interventionsstudier med kontrolgrupper; fordi man ikke kan slutte fra korrelationer til (med)-årsager; fordi man ud fra de fleste undersøgelser ikke kan slutte, om en funden (oftest marginal) forskel betyder, at der er en lille gevinst for alle, eller en betydelig gevinst for f.eks. 10% af befolkningen; fordi mange konklusioner måske er sande men uredelige, når det f.eks. forties, at en halvering af dødeligheden dækker over, at overlevelseschancen øges fra 99,6 til 99,8% engang om mange år; fordi undersøgelserne praktisk taget aldrig har taget højde for »confoundere« som almen tilfredshed med ens tilværelse, at frugt og grønt som billige vitamin-mineral-piller og groft rugbrød kan erstatte de uhyggelige »seks stykker frugt om dagen«, eller at alkoholgenstandsgrænserne måske med fordel kan overskrides, hvis man ikke vil give afkald på sin fede mad eller ikke er vild med motion.

Dertil kommer, at eksperterne ofte er uenige, fordi evidensen er langt mindre sikker, end det påstås. Tænk på striden for 30 år siden, om smør eller margarine er bedst. Mere aktuelt: Om lyst brød, pasta og kartofter er farlige; ost eller marmelade til morgenmad; motion med forpustethed eller mere moderat motion. Signalerne ændres tit!

De her rejste problemer gælder vidtgående også for sundhedsoplysningen i massemedier og pjecer til venteværelserne. Den er alt for firkantet og som regel overgeneraliserende. Derfor ønskes også svar fra DADL og Ugeskrift for Læger: Er I opmærksomme på, at de firkantede budskaber svækker lægestandens image og troværdighed, når flertallet af danskere ud fra viden om familie og bekendte kan se, at der er tale om overgeneraliseringer? Både i »Videnskab og praksis« og i »Kort nyt« er der ofte tekster, der udelader en række relevante forbehold for konklusionerne. Aviser, ugeblade, radio og tv labber det i sig. Hvad gør I, SS og eksperterne jer af overvejelser om disse spørgsmål?