Udbrændthed er i høj grad et strukturelt problem. Derfor skal forandringerne komme sammen med en konkret handleplan for forebyggelse af stress og udbrændthed, skriver cheflæge i panelet.
Min 20-årige datter overvejer at læse medicin. Heldigvis meget mere klogt og grundigt, i sit første sabbatår, end hendes mor gjorde for over 25 år siden. Hun undersøger, mærker efter og spørger til råds. Spørgsmål, som jeg har vendt med kollegaer fra flere generationer. Svarene er faktisk lidt nedslående, for vil vi egentlig anbefale vores børn en karriere i det danske sundhedsvæsen?
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger er på vej og herefter politikernes beslutninger. Mon ikke der er større ændringer i vente? Enigheden om, at det danske sundhedsvæsen er presset, er bred, vi står ved en skillevej med udsigt flere ældre, flere multisyge, vilde teknologiske og medicinske fremskridt, uden muligheden for flere medarbejdere. Kloge valg og svære prioriteringer skimtes forude.
»Udbrændthed er i høj grad et strukturelt problem, men italesættes meget begrænset i den igangværende debat om nye strukturer«Marie Storkholm
Siden reformen i 2007 oplever flere læger symptomer på udbrændthed, med variation i de enkelte specialer. F.eks. grundigt belyst i rapporten om »Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2023« [1]. Alarmerende 48% (svarprocent = 51%) opfylder kriterierne for moderat udbrændthed, heraf 14% også kriterierne for svær udbrændthed. Siden 2004 dokumenterer undersøgelserne en dramatisk udvikling. I 2004 og 2012 havde hhv. 24% og 26% moderate symptomer og 3% og 5% havde alvorlig grad af udbrændthed [2].
Den udvikling skal den forrige strukturreform bestemt ikke have skylden for alene, tendensen ses i hele vores samfund. Vi er midt i en reel trivselskrise. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) beskriver bl.a. stigningen af alvorligt stressede. Stress og udbrændthed er ikke det samme, men begge dele er meget alvorligt for den enkelte og for samfundet, hvor NFA estimerer udgifterne for stress-sygefravær og produktivitetstab til 16,4 mia. kr. årligt [3].
Et helt ufatteligt spild, menneskeligt og økonomisk, særligt når vi faktisk ved en hel masse om, hvorledes vi kan forebygge. Udbrændthed er i høj grad et strukturelt problem, men italesættes meget begrænset i den igangværende debat om nye strukturer. Store reformer tager tid og kræfter, belastningen er veldokumenteret.
Der er mange gode tiltag i gang rundt omkring. Som cheflæge har jeg selv arbejdet i retning af en grundlæggende kulturforandring af strukturel karakter, med flere selvorganiserede teams, mere medansvar og stærke samarbejdskompetencer for alle. Vi har gode erfaringer, men drømmer om mere tydelig og strukturel prioritering af trivsel som fundamentet for den transformation vi ser forude.
Der er brug for, at forandringerne kommer sammen med en konkret handleplan for forebyggelse af stress og udbrændthed – så reformen bliver håbefuld frem for benzin på bålet, og vi med troværdighed kan pege vores unge i retning af et spændende, givende og bæredygtigt arbejdsliv i fremtidens sundhedsvæsen.
