Skip to main content

Ny viden om myalgisk encefalomyelitis

Kommentar til videnskabelig leder om kronisk træthedssyndrom - Andreas Schröders svar er indsat sidst i indlægget.

Professor em i pediatri, Ola Didrik Saugstad, Oslo Universitet E-mail: Ola.D.Saugstad@rr-research.no
Interessekonflikter: ingen

25. nov. 2019
8 min.

I Ugeskrift for Læger har Brinth et al en god og vigtig oversigt over biomedicinske fund i myalgisk encefalomyelitis (ME) eller kronisk træthedssyndrom [1]. Denne artikel fremhæver de mange nye biomedicinske fund, der understreger det faktum, at ME er en kompleks biomedicinsk tilstand, der påvirker en række organsystemer, selvom selve sygdomsmekanismen stadig ikke er kendt. Immunaktivering og lav grad af betændelse i centralnervesystemet er nogle af de vigtige fund i nyere ME-undersøgelser. Dette svækker i høj grad positionen for dem, der mener, at ME er en funktionel, psykosomatisk sygdom, hvor kognitiv adfærdsterapi og gradueret rehabilitering har effekt [2]. Det er slående, at de undersøgelser, som denne position bygger på, først og fremmest det såkaldte PACE-studie, hvor man undersøgte, hvorvidt kognitiv adfærdsterapi og gradueret rehabilitering havde virkning, og SMILE-studiet, hvor man undersøgte effekten af den alternative behandling lightening process (LP), begge har vist sig at have grundlæggende forskningsmetodologiske fejl og mangler. Det er ikke uden grund, at en Cochranegennemgang, der blandt andet var baseret på PACE-undersøgelsen, blev trukket tilbage, og den oprindelige konklusion måtte ændres.

Andreas Schröder adresserer nogle af disse spørgsmål i sin kommentar uden at afvise den psykosomatiske tilgang til ME [3]. Han laver dog den samme fejl som mange med samme synsvinkel. Han taler om træthed på en ikkespecifik måde, selvom vi i dag ved, at det rigtige udtryk er udmattelse, og at det, der kaldes PEM (post exertional malaise), er kernen i ME-diagnostik. Ved ikke nøje at definere patienter i henhold til for eksempel de såkaldte Canada-kriterier bidrager han til fortsat forvirring om denne patientgruppe. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at han henviser til den norske gruppe kaldet Recovery Norway. Denne gruppe er oprettet af dem, der stadig hævder, at ME er en stresslidelse, som man kan helbrede ved tankens kraft. Flere LP-instruktører, der har kommercielle interesser i LP, og som således kan have en interesse i at forhindre, at ME opfattes som en biomedicinsk sygdom, tilhører denne gruppe. Det er underligt, at Schröder henviser til deres hjemmeside og et antal sygehistorier, hvor man hævder at være helbredt for ME. Moderne medicin burde ikke være begrundet i kasuistikker. Hvad ME-patienter kræver i Norge og Danmark er ganske enkelt, at moderne medicinske metoder og principper skal anvendes også til deres sygdom. Dette kalder den psykosomatiske fløj for »krigerisk«, mens det i virkeligheden bare er et rimeligt krav om, at ME-patienter ikke længere udsættes for skadelig behandling og forældede holdninger. Desværre er ME-patienter i både Norge og Danmark i mange år blevet udsat for nogle lægers personlige syn på forholdet mellem krop og sjæl, uden at der blev lyttet til patienterne. Det har været en ulykke for både norske og danske ME-patienter. Moderne biomedicinsk forskning viser, at patienterne har haft ret, ikke Schöder og dem, der støtter hans synspunkt.

Faktaboks

Fakta

Referencer

LITTERATUR

  1. Brinth L, Nielsen H, Varmin K et al. Myalgisk encefakomyelitis eller kronisk træthedssyndrom. Ugeskr Læger 2019;181:V08180570.

  2. Komaroff AL. Advances in understanding the pathophysiology of chronic fatigue syndrome. JAMA 2019;322:499-500.

  3. Schröder A. Primær træthed – hjemløs, forsømt og krigerisk. Ugeskr Læger 2019;181:V70687.