Skip to main content
Kronik

Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om D-vitamin

Centerchef Else Smith Overlæge Christine Brot Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse E-mail: chb@sst.dk INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

21. maj 2010
4 min.

De senere år har været præget af en livlig debat om D-vitamin i fagtidsskrifter og i pressen såvel herhjemme som internationalt. Det har medført en stigende opmærksomhed på D-vitamin både hos praktiserende læger og i befolkningen. Samtidig er antallet af D-vitaminanalyser i almen praksis tidoblet i de seneste fem år.

Sundhedsstyrelsen har gennemgået den videnskabelige dokumentation, som viser at:

  • D-vitaminmangel er en risikofaktor for udvikling af osteoporose, og der er evidens for, at D-vitamin sammen med calcium har en forebyggende effekt på fald og frakturer hos ældre. Effekten af D-vitamintilskud alene er mere usikker.

  • D-vitamin påvirker en række vigtige cellulære processer.

  • Dyreforsøg har vist, at D-vitamin kan reducere væksten af kræftceller.

  • En række observationsstudier, hvor man har fulgt en gruppe mennesker gennem flere år, viser ret enstemmigt, at høj D-vitaminstatus (plasma 25-hydroxy-vitamin D > 75-80 nmol/l) er associeret med lavere forekomst af kræft, hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, dissemineret sklerose m.m. Men faktorer såsom overvægt, rygning, lav fysisk aktivitet og usund kost er associeret med lav D-vitaminstatus. Disse faktorer øger i sig selv risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdomme m.m. Det er derfor uafklaret, om høj D-vitaminstatus blot er en markør for en sund livsstil, eller om D-vitamin i sig selv har en positiv effekt.

  • For at kunne bevise, om tilskud af D-vitamin kan forebygge ovennævnte sygdomme, skal det afprøves i lodtrækningsstudier. Der foreligger kun ganske få lodtrækningsstudier i forbindelse med ovennævnte sygdomme, herunder tre om kræft. Resultaterne er modstridende og ikke overbevisende.

  • De eksisterende lodtrækningsstudier med D-vitamin har stort set alle haft osteoporose som sigte. Forsøgspersonerne har været i alderen 50-100 år, flertallet har været kvinder, og de afprøvede doser har typisk været 10-20 mikrogram (400-800 IE).

  • D-vitamintilskud i doser på 25 mikrogram (1.000 IE) eller derover er ikke afprøvet i længevarende studier med store befolkningsgrupper, hvilket er nødvendigt for at afklare, om behandlingen eventuel har negative effekter. Der er flere eksempler på, at stoffer, som så lovende ud i observationsstudier (f.eks. flere antioxidanter og hormonbehandling i overgangsalderen), viste sig at have mindre hyppige, men alvorlige negative effekter, når store doser tilskud blev efterprøvet i lodtrækningsstudier.

  • Der mangler således dokumentation for både gavnlighed og sikkerhed af at indtage større doser tilskud af D-vitamin gennem længere tid.

HVEM SKAL HAVE TILSKUD MED D-VITAMIN?

På den baggrund har Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen revideret anbefalingerne om D-vitamin.

Som udgangspunkt bør alle tilrådes en livsførelse, der kan medvirke til at forebygge D-vitaminmangel. Rådgivning om soleksposition og kost, herunder at spise fisk, er vigtig for alle aldersgrupper. For nogle grupper er det nødvendigt at supplere med D-vitamintilskud.

GENERELLE ANBEFALINGER FOR D-VITAMINTILSKUD MED HENBLIK PÅ FOREBYGGELSE AF D-VITAMINMANGEL

  • Et dagligt tilskud på 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin anbefales til:

  • Børn 0-2 år (D-dråber) (nyt: baggrunden er, at der forekommer tilfælde af rakitis i andet leveår)

  • Gravide

  • Børn og voksne med mørk hud

  • Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren (lange ærmer og lange bukser/kjoler)

  • Personer, som sjældent kommer udendørs eller som undgår sollys.

Et dagligt tilskud på 20 mikrogram (800 IE) D-vitamin kombineret med 800-1.000 mg calcium anbefales til:

  • Personer over 70 år (nyt)

  • Plejehjemsbeboere

  • Personer i øget risiko for osteoporose og osteoporosepatienter (sidstnævnte kan dog have behov for 20-40 mikrogram D-vitamin).

ØVRE SIKRE GRÆNSE FOR INDTAG

Den øvre sikre grænse for dagligt indtag er fastsat til 25 mikrogram for børn op til ti år og 50 mikrogram for voksne (inkl. gravide og ammende) samt børn fra 11 år. Højere doser kan tåles i kortere tid, hvis det anbefales af lægen med henblik på behandling af D-vitaminmangel. Praktiserende læger bør være opmærksomme på, at nogle patienter kan have et for højt indtag af D-vitamintilskud uden medicinsk indikation.

HVEM SKAL UNDERSØGES FOR D-VITAMINMANGEL?

Der er ikke indikation for at måle D-vitaminstatus hos i øvrigt raske personer. Det gælder også for patienter med træthed eller uspecifikke gener fra bevægeapparatet, såfremt de har en almindelig sund livsstil (soleksposition, fiskeindtag og evt. vitaminpille), idet sandsynligheden for, at de har symptomgivende D-vitaminmangel, er meget lille. Der er heller ikke indikation for rutinemæssigt at måle D-vitaminstatus hos patienter med kroniske sygdomme som f.eks. kræft, diabetes, demens, kardiovaskulære sygdomme m.m., idet der ikke er dokumentation for, at D-vitamintilskud bedrer deres primære sygdom. Det vil ofte være tilstrækkeligt at rådgive disse patienter om »D-vitaminvenlig livsstil«.

Bestemmelse af D-vitaminstatus bør forbeholdes patienter, hos hvem der er mistanke om svær D-vitaminmangel på grund af symptomer eller livsførelse, og patienter, som har en sygdom, hvor D-vitaminstatus er af betydning for afklaringen af sygdomsårsagen og/eller for behandlingseffekten.

Det skal bemærkes, at grænsen for D-vitaminmangel på 50 nmol/l er fastlagt på basis af en forventning om forebyggelse af knogleafkalkning og intet har med symptomer på D-vitaminmangel at gøre. Symptomer på D-vitaminmangel (smerter i bevægeapparatet og myopati) ses kun ved D-vitaminniveauer under 25 nmol/l. Lægen skal derfor være opmærksom på, at en måling af »lav D-vitamin« kan give en falsk forklaring på årsagen til patientens symptomer, hvilket kan medføre, at den egentlige somatiske eller psykologiske årsag måske ikke afdækkes, eller at diagnosticeringen forsinkes.

Den videnskabelige dokumentation er gennemgået i rapporten »D-vitamin« fra DTU Fødevareinstituttet, se www.food.dtu.dk

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk, hvor anbefalinger for behandling af D-vitaminmangel også er beskrevet. Anbefalingerne vil også blive trykt og udsendt i IRF's månedsblad den 21. juni 2010.