Nynedsatte praktiserende læger var klar til at aflevere ydernumre

Loven mod almen praksis blev vedtaget den 27. juni 2013.

Loven betyder blandt andet, at balanceforholdet mellem PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og Danske Regioner er blevet markant forrykket. Praktiserende læger har i realiteten ikke længere mulighed for at sige nej til opgaver, som de ikke mener fagligt eller kapacitetsmæssigt at kunne forsvare. Det tidligere ligeværdige aftaleforhold er gennemgribende ændret og forringet. Herudover skal personlige helbredsdata indrapporteres til regioner og stat i et voksende omfang, og vi vil i stigende grad fremadrettet have svært ved at beskytte det fortrolige rum mellem patient og læge

Det undrer og ærgrer

Mange praktiserende læger undrer sig over, hvordan i alverden det kunne ske. Nynedsatte praktiserende læger hører formentlig til den gruppe af læger, der undrer og ærgrer sig mest, da det er os, der skal føre almen praksis ind i fremtiden.

Ved flere lejligheder er hensynet til nynedsatte, praktiserende læger oven i købet blevet brugt som argument imod at aflevere ydernumrene, da vi har mere at miste økonomisk, hvis aftalen med det offentlige sundhedsvæsen opsiges, og indtægterne ikke længere er sikret.

Velrenommerede læger med stor magt og indflydelse inden for faget har således ikke set sig for gode til at spille på bekymringen for de nynedsatte kollegers fremtid, da de over for PLO’s repræsentantskab skulle argumentere imod en aflevering af ydernumrene.

Et fremtrædende medlem af PLO’s bestyrelse har i sin tale til repræsentanterne før afstemningen den 29. juni brugt netop denne argumentation imod en aflevering af ydernumrene: »Der er for meget på spil for den enkelte – her tænker jeg netop ikke på mig selv – men på de unge kolleger, der i tillid til os og samfundet har investeret millioner af kroner i praksis, og på denne måde udsættes for stor risiko«.

Flere andre med en vis særstilling i PLO’s repræsentantskab har på tilsvarende vis tilkendegivet lignende synspunkter, der alle tager udgangspunkt i, at repræsentantskabet bør afholde sig fra at stemme for en aflevering af ydernumrene, blandt andet under henvisning til de nynedsatte lægers særligt udsatte situation.

Derefter har en fremtrædende og højt respekteret kollega fra vores specialeselskab DSAM ytret sig på følgende måde om den efterfølgende debat: »En lang, ufrugtbar debat er bare med til yderligere at demotivere alle og fratage unge læger lysten til det, der fortsat vil være det mest spændende og alsidige speciale«.

Disse udsagn kan og skal ikke stå uimodsagt.

Vi har ekstra meget at miste

Mange nynedsatte læger ville gerne have haft muligheden for at frabede sig at blive brugt af deres ældre kolleger som argument for at acceptere lovgivningen. Tendensen gik i retning af, at det ikke var de nynedsatte, der var mest bange for en konflikt. Tværtimod. Langt de fleste nynedsatte praktiserende læger deponerede deres ydernumre og trak dem ikke tilbage. Nynedsatte læger har måske mest af alle haft noget på spil, derom hersker der ingen tvivl. På den anden side har de også haft ekstra meget at miste ved at resignere og stiltiende tage imod en uacceptabel lov. Mange har 20-30 år tilbage af deres arbejdsliv og har netop derfor været parate til at satse sikkerhed og økonomi i kampen mod at lade lovgivning erstatte det tidligere ligeværdige aftalesystem.

Det er derimod de ældre kolleger i veletablerede og større lægehuse, der udviste mest frygtsom adfærd op mod afstemningen. Det var kolleger fra denne gruppe, der i sidste øjeblik valgte at trække deres ydernumre tilbage for at undgå konsekvenserne af en konflikt.

Vi vil som nynedsatte praktiserende læger ikke bruges som undskyldning for andre kollegers konfliktskyhed. Vi var klar til at aflevere ydernumrene og kæmpe mod lovgivningen og synes, det ville være klædeligt, hvis andre ikke tog vores stramme økonomi til indtægt for også at pleje egne interesser.

Virkeligheden er også, at et anseeligt antal kommende speciallæger i almen medicin formentlig vil afholde sig fra praksiskøb, fordi loven mod almen praksis er blevet vedtaget. Ansvaret for virksomhedsdrift med personaleansvar og økonomisk risiko er med et pennestrøg blevet relativt for stort i forhold til den reelle indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Friheden og det ligeværdige aftalebaserede samarbejde med det offentlige har tidligere været en bærende årsag til, at unge speciallæger i almen medicin har valgt en hospitalskarriere fra til fordel for at gældsætte sig og opstarte egen virksomhed.

Lovgivningen vil på samme baggrund formentlig øge rekrutteringsproblemerne til faget almen medicin. Det er uforståeligt, at man ikke fra lovgivers hold har indset dette.

Et andet væsentligt punkt er ønsket om at indhegne debatten. Det er sjældent hensigtsmæssigt at begrænse en debat, og debatten er nødvendig at have fremadrettet. En debat om, hvordan vi vil udvikle vores faglige speciale, og om, hvordan vi ønsker at deltage i videreudvikling af fremtidens sundhedsvæsen. Den udbredte og engagerede debat i egne rækker hilses velkommen af langt de fleste yngre, nynedsatte praktiserende læger.

Vi anmoder PLO om at anerkende og deltage i debatten der, hvor den foregår. I den seneste tid har debatten bredt sig på åbne og lettilgængelige debatfora som blandt andet Facebook, hvor alle kommer til orde, og hvor mange fornuftige argumenter bliver hørt, citeret og videreført af en bred gruppe medlemmer. Flere medlemmer har endog oprettet en Facebookprofil alene med henblik på at debattere lægekonflikten. Aktuelt er der dog tegn på, at PLO’s nuværende ledelse ikke helt anerkender, eller i tilstrækkelig grad benytter sig af, disse åbne og lettilgængelige debatfora.

PLO har fungeret upåklageligt i ganske mange år, men når nettet strammer til og uenighederne bliver synlige, ser man svaghederne. Organisationen kunne med fordel trænge til en demokratisk modernisering.

Spørgsmålene vil fortsætte

Overvældende mange medlemmer havde tilkendegivet, at de var klar til at aflevere deres ydernumre for at kæmpe mod en åbenlyst urimelig lovgivning. Afstemningsresultatet 25/24 imod en aflevering af ydernumrene var i realiteten en accept af loven, og man må derfor spørge sig selv, hvordan der kan forekomme en sådan diskrepans? Har det noget at gøre med, at repræsentanterne er blevet indskærpet deres særlige pligt til at varetage de nynedsatte og forgældede kollegers tarv?

Fremtiden må nødvendigvis blive påvirket af den aktuelle situation. Den levende, brede debat er kommet for at blive. Spørgsmålene vil fortsætte, og medlemmernes demokratiske stemme vil med sikkerhed ændre PLO indefra.

Mange nynedsatte læger har brug for klart at tilkendegive, at vi var klar til at tage konflikten. Vi havde gerne risikeret vores sikkerhed og økonomi for at undgå lovgivningen mod de praktiserende læger.

Vi ville have taget kampen for bevarelse af ligeværdige forhandlinger mellem Danske Regioner og PLO, og vi ville have kæmpet for at forsvare det fortrolige rum mellem læge og patient.

Læs Bruno Melgaard Jensens svar side 1989.