Obesitas, adipositas, fedme eller svær overvægt? Det er ikke ét fedt, hvad vi kalder det …

I lighed med en række organisationer og lande har Europa-Kommissionen for nylig anerkendt »obesity« som en kronisk sygdom [1]. »Obesity« defineres i den 11. version af WHO’s internationale klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande (ICD-11) som følgende: »A chronic complex disease defined by excessive adiposity that can impair health«. I Danmark er »obesity« endnu ikke officielt anerkendt som en kronisk sygdom, selvom Dansk Task Force on Obesity under Dansk Selskab for Adipositasforskning i 2001 anførte, at »fedme bør betragtes som en kronisk sygdom, og behand­lingen bør indrettes derefter« [2]. Gennem årene er »obesity« blevet oversat med forskellige danske termer. I ICD-8 blev »adipositas«, »obesitas« og »fedme« alle brugt. Betegnelsen »fedme« bruges i ICD-10, men Sundhedsstyrelsen og andre aktører bruger i dag oftere »svær overvægt«. Spørgsmålet er, hvad »obesity« skal kaldes på dansk, når ICD-11 implementeres. 

Det synes ikke ideelt at fortsætte med at bruge betegnelsen »fedme«, da det kan associeres med ordet »fed«, som er nedsættende. »Svær overvægt« er af flere årsager en problematisk betegnelse. Først og fremmest ­leder »svær overvægt« tankerne direkte mod vægt og BMI, idet »svær overvægt« af Sundhedsstyrelsen defineres ud fra WHO’s BMI-­grænser som et BMI ≥ 30 kg/m2. BMI er værdifuldt som screeningsredskab, men er ikke tilstrækkeligt til at diagnosticere »obesity« på individniveau [3]. Til at guide klinisk beslutningstagen er der udviklet klassifikationssystemer, der foruden BMI inkluderer metaboliske, fysiske og psykologiske para­metre, som f.eks. Edmonton Obesity Staging System [3]. En vigtig implikation af denne klassifikation er, at en person med et BMI ≥ 30 kg/m2, som ikke har adipositas­relaterede komplikationer (f.eks. forhøjet blodtryk og fasteglukose, fysiske eller psykiske symptomer eller funktionelle begrænsninger), ikke har »obesity«. Dette understreger således, at »svær overvægt« ikke afspejler definitionen og forståelsen af »obesity« som en øget mængde fedtvæv, der kan skade helbredet.

Manglen på konsensus om, hvorvidt »svær overvægt« skal defineres som en kronisk sygdom i Danmark, skyldes muligvis, at diskussionen ikke har rod i definitionen af »obesity«. I stedet er den koncentreret om den forsimplede definition af »svær overvægt« baseret på en BMI-afgrænsning, og det frembringes med rette, at ikke alle med et BMI ≥ 30 kg/m2 har komplikationer af et forhøjet BMI [4]. Sygdomsklassifikationen af »obesity« bør ikke udelukkende baseres på BMI og vægt, men bør desuden fokusere på helbredsudfald [5]. For at imødekomme dette er det tidligere foreslået, at »svær overvægt« omdefineres til ikke at være afgrænset ved BMI [4]. Vi foreslår i stedet, at det er tid til at gentænke, hvordan »obesity« skal oversættes til dansk. Dette vil også være til gavn for mennesker, der lever med et højt BMI, idet sproget har betydning for opfattelsen af sygdomme og for, hvordan vi agerer. Ved at skabe vægtkategorier såsom »usund vægt« og »overvægt« grupperer vi individer udelukkende baseret på deres kropsstørrelse ­eller vægt, hvilket kan føre til vægtbias i ­vores samfund [5]. En ændring af ordet vil også gøre det mere naturligt at bruge »­people-first language«, som man gør for ­andre sygdomme, hvor fokus er på personen frem for sygdommen (dvs. »personer med adipositas«).

Således bør vi ved den snarlige implementering af ICD-11 overveje, om »svær overvægt« fortsat skal benyttes i Denmark. Det er ikke ualmindeligt, at medicinske betegnelser ændres, når vores forståelse af disse udvides. I Sverige bruges »obesitas«, mens »fedme« bruges i Norge og »adipositas« i Tyskland. Vi forslår, at vi skeler til tidligere anvendte danske termer såsom »obesitas« og »adipositas«. »Adipositas« indgår allerede i navnene på Dansk Selskab for Adipositasforskning (etableret i 1984) og Adipositasforeningen (etableret i 1999). Vi anbefaler derfor, at vi fremover benytter »adipositas« som dansk oversættelse af »obesity«.