Økonomisk benspænd for uafhængig forskning i lægemidler og sundhedsteknologi

Med beslutningen om, at den midlertidige gebyrfritagelse for ikkekommercielle lægemiddelforsøg ophørte 8. januar 2024, er gebyret for at ansøge Videnskabsetiske Medicinske Komitéer om godkendelse af forsøg nu steget fra nul til 40.898 kr. Prisen for ansøgning om afprøvning af medicinsk udstyr er steget fra 18.275 til 40.724 kr. Godkendelse af selv den mest simple tillægsprotokol er steget til mellem 10.322 og 13.250 kr. Hvorvidt disse beløb dækker kostprisen eller i nogle tilfælde er en direkte overskudsforretning, kan vi kun gisne om.

I akademisk forskning dækkes disse udgifter af ansøgte midler, hvor budgetterne på ansøgningstidspunktet ikke har været tilrettet denne markante udgiftsstigning. Det er således åbenlyst, at gebyrer af denne størrelsesorden kun kan betales af lægemiddel- og den medikotekniske industri, og at mulighederne for fri uafhængig akademisk forskning initieret fra universitets- og regionshospitalerne begrænses.

I regionernes høringssvar vedr. den varslede gebyrforhøjelse hedder det bl.a., at »… der er risiko for, at de nye gebyrer særligt vil ramme de mindre hospitalsafdelinger, forskningsmiljøer samt sygdoms- og forskningsområder uden store veletablerede fondsbidragere. Her forventer man ikke at kunne finde midler til finansiering af de nye gebyrer i de i forvejen pressede budgetter«. Regeringen har ydermere netop bebudet en storstilet satsning på sundhedsteknologiområdet til et samlet beløb på 500 mio. kr., synkront med at den uafhængige forskning inden for området lammes af enorme gebyrer.

Vi opfordrer til, at ikkekommerciel lægemiddel- og teknologiforskning sidestilles og fritages for gebyrer.