Opdatering

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen.

Udviklingen i den medicinske verden er indimellem meget hektisk - undersøgelser forkaster tidligere fast etablerede sandheder, og det kræver indimellem lange dage, hvis man skal være opdateret. Det har vi jo pligt til som læger, og det er jo også et statusmål - om ikke at være primus inter pares - så da i hvert fald at kunne vise patienterne, at man som behandlende læge har læst på lektien. Hvis man ikke laver optimal behandling, kan man jo få prædikatet, at man handler under faglig standard, og dette land har jo i alle kontrolinstanser meget ivrige embedsmænd, der skal føre kontrol med, at sikkerhed, faglighed og omhyggelighed er optimal.

Paradokset kommer først, når de, der skal kontrollere dig, ikke har tjek på tingene og ikke er opdaterede. Postulatet, at når uvidenhed og grundighed forenes, opstår styrelser og direktorater, vinder aktualitet, når man hører om de manglende opdateringer, der betyder, at patienter ikke alene får en ringere behandling end det optimale, men at denne ringere behandling fortsat udføres over for befolkningen på trods af kendskab til relevant litteratur. Hvis man respektfuldt skal kunne kritisere kollegers behandlinger, er det en klar forudsætning, at man selv er opdateret i de resultater, der alt andet lige sikrer den optimale behandling.

Lægemiddelkomiteen/Lægemiddelstyrelsen forklarer lægerne med deres rekommandationslister, at man bør anvende morfin, da dette er ligeværdigt med alle andre morfika - og billigere. Derfor er det bedre for skatteborgernes penge. Motivationen er jo rørende, men dokumentationen synes at basere sig på: »Det skal være sådan, fordi jeg siger det!« Det synes meget vanskeligt at få dokumentation, der klart underbygger postulatet. Såvel den smertelindrende virkning som specielt bivirkningsprofilen gør, at argumentationen bliver rimelig tynd for ikke at sige urigtig.

Tilsvarende er det, synes jeg, dybt kritisabelt, at man qua inerti i styrelser ved, at man påfører sagesløse patienter så alvorlige bivirkninger som impotens og gynækomasti, fordi man i Lægemiddelstyrelsen ikke opdateres i takt med de forskningsresultater, som fremkommer i den medicinske litteratur. Det er muligt, at impotens er så udtalt i Lægemiddelstyrelsen, at man betragter det som en naturlig udvikling og ikke en bivirkning, men for de normale mænd ude i landet vil det være en særdeles ubehagelig og unødvendig oplevelse at skulle udsættes for permanente skader på kroppen, alene fordi de tilsynsførende myndighedspersoner ikke sørger for at holde sig selv opdateret, men styrer med antikveret viden. Det skal være et ufravigeligt krav, at sidder man i kontrolinstanser eller bevilligende myndigheder, er man helt opdateret til gavn for dem, som man skal kontrollere, og ikke mindst for de kunder, som befolkningen jo vitterligt udgør.

Indlægget har været forelagt Lægemiddelstyrelsen, som ikke har kommentarer til det.