Opfordring til Lægemiddelstyrelsen og Medicin.dk om at opdatere deres bivirkningsinformation med frekvenser fra placebo og/eller komparatorgrupper

Rationel brug af lægemidler involverer nøje overvejelser om fordele og ulemper. Vi mener, at den tilgængelige information om bivirkninger fra de danske opslagsværker ikke ubetinget er til hjælp for danske læger og patienter, hvilket man ellers ville forvente. 

Komplians er afgørende for, om et lægemiddel virker efter hensigten. Bivirkninger – eller frygten herfor – påvirker i stor grad patienters villighed til at tage deres medicin [1]. Den information, som patienter får om en given bivirkning, spiller en stor rolle for, hvilke bivirkninger de faktisk oplever. Flere studier har f.eks. vist, at forekomsten af specifikke bivirkninger stiger markant hos dem, der modtager eksplicit information herom, både blandt dem, der tog samme lægemiddel, men også hos dem, der modtog placebo (i.e. noceboeffekt) [1]. F.eks. er forekomsten af seksuelle bivirkninger flere gange hyppigere ved behandling med antihypertensiva, når der informeres specifikt herom [1].

De fleste sundhedsprofessionelle (og borgere) i Danmark opsøger Medicin.dk’s platforme for information omkring lægemidler. Informationen om bivirkninger stammer her fra de bivirkninger, der er registreret hos Lægemiddelstyrelsen eller Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA (i.e. fra lægemidlernes produktresuméer) [2]. I langt de fleste danske produktresuméer er der angivet en omtrentlig bivirkningsfrekvens, upåagtet om frekvensen var højere blandt dem, der fik lægemidlet eller ej i de kliniske godkendelsesstudier, og der er sjældent angivelse af bivirkningsfrekvensen i en eventuel placebo- eller komparatorgruppe. Derfor vil oplevelser uden relation til behandlingen ofte dominere billedet, da mennesker i et længere behandlingsforløb vanskeligt kan undgå symptomer, som kan fejltolkes som medicinbivirkninger (e.g. hovedpine, luftvejsinfektioner, diarré, forstoppelse, ledsmerter, muskelsmerter og dyspepsi). Dette aspekt er især vigtigt i den forebyggende medicin, hvor langtidsbehandling og god komplians er afgørende for effekten. Hvis man for eksempel sammenligner forskellige lægemiddelgrupper til behandling af hypertension, dominerer de ovenfor eksemplificerede »bivirkninger« uanset præparattype. Det er ærgerligt for de patienter, som vælger at ophøre med behandlingen grundet formodede bivirkninger, og især fordi der for antihypertensiva hos langt de fleste ikke er en øget forekomst af bivirkninger sammenlignet med placebo. 

Idéen om, at tilføje bivirkningsfrekvenser for placebo- eller komparatorgruppe til produktinformationen er ikke fremmed for lægemiddelfirmaerne, og en amerikansk pendant til medicin.dk, DailyMed, indeholder ofte disse informationer. 

Denne forskel fra de danske kilder skyldes muligvis, at det amerikanske lægemiddelagentur (FDA) netop kræver, at der angives bivirkningsfrekvenser i placebo-/komparatorgruppen i produktresuméerne, såfremt disse er tilgængelige [3]. EMA’s vejledning kommer ikke med samme direkte opfordring om at angive bivirkningsfrekvenser i placebogruppen, men nævner det som en mulighed [4]. Det bemærkes i øvrigt, at begge agenturer opfordrer til, at der kun angives de bivirkninger, hvor der som minimum er en vis sandsynlighed for en kausal sammenhæng [3, 4].

De fleste lægemiddelfirmaer ligger dermed inde med de efterspurgte placebojusterede bivirkningsfrekvenser, og det burde derfor være muligt, at vi også fik adgang til disse via de mest gængse danske opslagsværk.

Lægemiddelstyrelsen godkender produktresuméer for lægemidler og har dermed en unik mulighed for at fremsætte krav om, at indholdet heri opdateres med bivirkningsfrekvenser for placebo-/komparatorgruppen. Dette kunne med fordel være i forbindelse med godkendelse af nye produktresuméer, som de selv godkender, eller i forbindelse med de periodiske sikkerhedsopdateringer, der forekommer med et interval ≤ 3 år [5]. 

Vi mener derfor, at tiden er kommet til helt at gentænke dette område, så vi ikke som behandlere skyder os selv i foden, samtidig med at vi ordinerer veltolereret, billig og livsforlængende medicin. Den virker nemlig kun, hvis den bliver taget.