Oplysningspligt kontra tavshedspligt. Hvor går grænsen?

Verden er ikke så sort-hvid, som man kunne ønske, og som Lægeforeningens Attestudvalg giver udtryk for.

I Ugeskr Læger 2006;168:711 har alment praktiserende læge Helge Madsen, Korsør, et glimrende og nuanceret debatindlæg om lægers tavshedspligt og det dilemma, en læge står over for, når han bliver anmodet om at udlevere en hel journalkopi - her i en patientforsikringssag.

Helge Madsen påpeger, at det kunne være en sag med andre myndigheder, f.eks. en kommune. Det kunne også være en sag i privat regi: En patient skades ved et trafikuheld, og bilens ejers ansvarsforsikring skal udrede sagen og betale erstatning, hvorfor det er ansvarsforsikringsselskabet, der har behov for journalkopi.

Lægeforeningens Attestudvalg henviser i svaret til Helge Madsen til en kendelse fra 2001 fra Vestre Landsret, hvoraf fremgik, at samtlige journaludskrifter ikke skulle fremlægges i en arbejdsskadesag. Lægeforeningens Attestudvalg udtrykker stor glæde over, at Vestre Landsret på en så klar måde har taget stilling til, hvorledes dilemmaet oplysningspligt kontra tavshedspligt må løses.

Men kan man over en kam fastslå retstilstanden ved at fremdrage en enkelt sag?

Det var rart, hvis verden var så sort-hvid. Forsikring & Pension (F&P, forsikringsselskabernes og pensionskassernes interesseorganisation) må desværre fjerne den illusion. Verden er heller ikke sort-hvid, når det drejer sig om lægers udlevering af journaloplysninger:

F.eks. har Østre Landsret den 4. oktober 2005 i sag om en kommunalt ansat bestemt, at der skulle udleveres fuldstændig journalkopi fra egen læge, i samme omfang som dette materiale er udleveret til Retslægerådet.

Den 16. januar 2006 afsagde Østre Landsret en kendelse, hvoraf fremgår, at egen læges journal skulle fremlægges for perioden 1. januar 1998 og frem til d.d. Sagen vedrørte en person, der har været udsat for et færdselsuheld den 12. april 2000, og ønsker forsikringserstatning.

Det vil sige, at i en sag kan retten finde, at der ikke skal udleveres hel journalkopi, men i andre sager er resultatet det stik modsatte.

F&P mener ikke, at retssager af denne art er positive, hverken for patienter eller læger.

Retssager bør ikke fremmes, og det skal sikres, at lægen ikke kommer i modstrid med sin tavshedspligt. Derfor må det kræves, at de, der anmoder en læge om at udlevere journaloplysninger, bestræber sig på, at lægen får mest mulig oplysning om og forståelse for, hvad der er relevant i den omhandlede sag. Det krav har F&P anbefalet sine medlemmer at opfylde.