Optagelse af medicinske studenter

Der bør sættes spørgsmålstegn ved det nuværende adgangskrav til medicinstudiet. Kvotienten til studentereksamen er stadig afgørende for optagelse på universitetsstudier. Samtidig har der på det sidste været skrevet i pressen, at der er for mange, som falder fra - altså ophører med deres studie. Der vil utvivlsomt være »afviste« studenter, som vil undre sig og tænke, at de selv sikkert ville have gennemført. Systemet fungerer ikke optimalt ved udelukkende at bruge kvotienten som optagelseskriterium, hvilket bestemt ikke undrer mig.

Den 27. oktober 2003 om eftermiddagen udtalte en kvindelig antropolog sig på radioens P1. Hun mente, at nogle studenter vælger medicinstudiet, fordi de har tilstrækkelig høj kvotient, og så kan de ligeså godt vælge dette studium, hvor det er svært at komme ind.

Studenter med høje eksamenskarakterer kan være uden den fornødne originalitet, der er værdifuld, både ved udøvelse af lægekunst og ved videnskabeligt arbejde. Originalitet kan udmærket findes hos studenter uden høje karakterer.

Da jeg i 1946 startede på studiet, holdt dekanen, professor dr.med. Harald Okkels, tale for os. Han konkluderede, at der er tre grunde til at vælge studiet: som et kald, grundet interesse for naturvidenskab og for at få en god indtjening. Selv valgte jeg pga. naturvidenskab. Senere kom så glæden ved, at nogle sygdomme kunne helbredes (fx nogle infektionssygdomme) eller bedres (fx nogle hjertesygdomme). Desuden glæden ved at hjælpe patienterne.

Det bedste system til udvælgelse af studenter til medicinstudiet vil være, at alle, der ønsker det med fx kvotient på 8,0 eller derover, bliver optaget, og efter et eller 1 år skal de igennem en »stopprøve«, hvor spørgsmålene har lægevidenskabelig betydning. Studenterne har så i længere tid beskæftiget sig med emner, der omhandler deres studie, og som har deres interesse, modsat visse gymnasiefag.

En student med 8,0 kan være bedre egnet til medicinstudiet end en med 11,0. Et universitetsstudie er noget helt andet end gymnasielæsning.

Piger i gymnasiet læser sig ihærdigt til højere kvotienter end drengene. Der er plads til begge køn inden for lægestanden, men nogle kolleger - også kvindelige - mener, at der er tendens til for stor overvægt af kvinder.

Ældre udgaver af »Den danske Lægestand« er af stor historisk betydning og meget spændende læsning. Til og med udgivelsen af 12. udgave, 1949 (den første efter besættelsen) er anført såvel karakteren til studentereksamen som karakteren til embedseksamen.

Som ventet er der oftest god overensstemmelse mellem niveauet for de to karakterer; men i nogle tilfælde gælder det ikke. Den ene karakter kan være lav, mens den anden er høj. Studentereksamen med g+ eller mg- findes samtidig med karakteren laud til embedseksamen. Det er i overensstemmelse med ovenstående.