Skip to main content

Organisationskulturens betydning for patientvurderinger af de psykiatriske sengeafsnit i Danmark

Seniorforsker Steen Bengtsson og stud.scient.soc. Kristian Karlson, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. E-mail: kbk@sfi.dk

4. apr. 2008
6 min.

I forbindelse med en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse blandt patienter i psykiatrien i 2005 blev personalet på de psykiatriske sengeafsnit stillet 80 spørgsmål af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet) om organisationens kultur og klima. Disse spørgsmål og svar er blevet koblet med patienternes tilfredshed, og dette har givet interessant viden om organisationskulturens betydning for patienters tilfredshed med opholdet på et psykiatrisk sengeafsnit.

En organisations kultur og klima

Organisationskultur har med selve organisationens funktion at gøre. En organisations kultur kan ses som de faste mønstre, der dannes, når folk arbejder sammen dag efter dag. Der er altså tale om de rutinemæssige adfærdsmønstre, der både muliggør og begrænser organisationens arbejde med at nå sit mål. I undersøgelsen er der identificeret seks organisationskulturelle faktorer:

  • Demokratisk virksomhedskultur

  • Dokumentations- og forskningsorientering

  • Forandrings- og udviklingskultur

  • Klar og regelbaseret ledelse

  • Handlings- og resultatorientering

  • Medarbejderautonomi

Disse faktorer kan anskues som midler til at forbedre patienters udbytte af behandlingen. Ethvert sengeafsnit vil rumme en særlig sammensætning af disse faktorer, der alt i alt kan siges at udgøre sengeafsnittets organisationskultur. Vi vil i denne artikel fokusere på demokratisk virksomhedskultur og denne faktors sammenhæng med patienternes tilfredshed, idet denne faktor har størst betydning for patienten.

Klimaet i en organisation har at gøre med den måde, organisationen påvirker sine medlemmer følelsesmæssigt. Klimaet hænger også sammen med den kultur, der er på de enkelte sengeafsnit. Således fremmer nogle kulturer et godt klima for patienten såvel som personalemedlemmerne, mens andre kulturer virker hæmmende. Med udgangspunkt i en metodologi, ward atmosphere scale, der tidligere har været anvendt til at måle klimaet på psykiatriske afsnit, er der identificeret fire klimafaktorer:

  • Patientindflydelse i afsnittet

  • Patienterne opmuntres til at være selvstændige

  • Vrede og kritik blandt patienter

  • Organisering og struktur på afsnittet

Patientens vurdering af opholdet

I den landsdækkende psykiatriundersøgelse undersøges patientens vurdering af indlæggelsen efter endt behandlingsforløb. Patienterne er blevet spurgt ind til flere aspekter af forløbet, men vi har valgt at se på et spørgsmål, som udtrykker et vellykket resultat: Har indlæggelsen givet dig øget håb og livsmod i forhold til fremtiden?

Patienterne har haft mulighed for at svare i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke. Dette har muliggjort analyser af, hvilke af sengeafsnittets klima- og kulturfaktorer der påvirker patientens sandsynlighed for at lande i en af de fire svarkategorier. Vi kan altså måle, hvilken kultur og hvilket klima på sengeafsnittene der har positiv eller negativ indflydelse på patientens oplevelse af øget håb og livsmod.

Resultaterne fra personaleundersøgelsen er sat ind i patientbesvarelserne på afsnitsniveau. Dvs. at svarene for hver patient er koblet sammen med oplysninger om klima og kultur for det sengeafsnit, vedkommende har været indlagt på.

Betydningen af en demokratisk virksomhedskultur

En demokratisk virksomhedskultur afspejler et arbejdsmiljø, hvor personalet i fællesskab løser problemer og konflikter på en inkluderende og demokratisk måde. Det handler også om en kollegial basis, der kan øve indflydelse på organiseringen af afsnittet enten som en kontrast til ledelsen eller i samarbejde med den.

Undersøgelsen viser, at isoleret set har en høj grad af demokratisk virksomhedskultur en positiv effekt på patientens øgede håb og livsmod. Det vil sige, at afsnit, hvor forekomsten af denne faktor er stor, er de afsnit, hvor patienterne har en større sandsynlighed for at opleve øget håb og livsmod efter indlæggelsen. Demokratisk virksomhedskultur har altså en positiv effekt på patienttilfredsheden.

Faktisk forklarer en demokratisk virksomhedskultur ca. 21 procent af den samlede virkning af afsnittet, når man ser isoleret på faktoren. Tages alle kulturfaktorer med ind i billedet, forklares i alt 41 procent. En demokratisk virksomhedskultur er altså noget, man med god grund kan prioritere.

Andre organisationskulturelle faktorer, der isoleret set spiller positivt ind på patientens øgede håb og livsmod, er graden af forandrings- og udviklingskultur, en klar og regelbaseret ledelse og graden af medarbejderautonomi. Disse organisationskulturelle faktorer er forskellige midler til at opnå en effektiv organisation. Det viser sig i undersøgelsen, at de fire nævnte faktorer i nogen grad forekommer sammen. I praksis kan fx en demokratisk virksomhedskultur altså godt forenes med en klar og regelbaseret ledelse, og begge dele bidrager til, at patienten får det bedre.

Klar og regelbaseret ledelse dækker over, at afsnittet styres med klare retningslinjer udstukket af ledelsen, samt at ledelsen er god til at skære igennem og træffe beslutninger. Forandrings- og udviklingskultur dækker over, at der på afsnittet lægges vægt på efteruddannelse af personalet og vægt på muligheden for at lære nyt på arbejdet. Samtidig handler det også om åbenhed over for nye måder at gøre arbejdet på.

Det mest overraskende er nok, at også en høj grad af medarbejderautonomi har en positiv indflydelse på patientens øgede håb og livsmod. Medarbejderautonomi skal forstås som det, at planlægningen af det daglige arbejde for en stor del er op til den enkelte medarbejder. Dette kunne godt tolkes som et fravær af ledelse og struktur på arbejdet men skal nok snarere forstås som udtryk for ansvarlighed som menneske over for sengeafsnittets indlagte såvel som kolleger.

Patientindflydelse

I forhold til den udvikling, der for tiden er i gang på det psykiatriske område, retter interessen sig naturligt mod spørgsmålet, hvad patientindflydelse i afsnittet så betyder for behandlingens resultat. Umiddelbart vil man formode, at det må være en vigtig faktor. Så enkelt er forholdet imidlertid ikke. Patientindflydelse kan ganske vist have en positiv betydning for behandlingen, men det er kun tilfældet på afsnit, der samtidig præges af en høj grad af demokratisk virksomhedskultur.

Klimafaktorerne har nemlig ikke på samme måde som kultur nogen direkte effekt på patientens oplevelse af at have fået øget håb og livsmod. Når man betragter kultur- og klimafaktorer sammen, ser man, at en høj grad af patientindflydelse i kombination med en høj grad af demokratisk vir ksomhedskultur har en klar positiv effekt. Det betyder, at afsnit med en veludviklet demokratisk virksomhedskultur netop er afsnit, hvor patientindflydelsen er til gavn for patienterne. Den inkluderende adfærd mellem personalemedlemmerne ser således ud til at sætte sig igennem i forholdet til patienten på en positiv måde.

Vi kan derfor konkludere, at demokratisk virksomhedskultur har positiv indflydelse på patientens oplevelse af øget håb og livsmod. Det samme gælder klar og regelbaseret ledelse, medarbejderautonomi samt forandrings- og udviklingskultur. Herudover har vi set, at afsnit med en høj grad af demokratisk virksomhedskultur er de afsnit, hvor en høj grad af patientindflydelse i afsnittet har en positiv effekt på patientens oplevede håb og livsmod.

Set i forhold til den igangværende udvikling på feltet må konklusionen være, at hvis man ønsker mere patientindflydelse, og hvis man ønsker, at denne patientindflydelse skal gavne patienten, er det en god ide at styrke elementet af demokratisk virksomhedskultur i sengeafsnittene. Det vil sige en ledelse, der lytter til alle medarbejderne og anerkender deres indsats, og hvor man lægger vægt på, at konflikter i personalet løses til alles tilfredshed.